31 december 2012

CXU Nytår 2012 (ØBRO), 6. + 7. runde


6. runde bød på sejre til alle 3 Evans spillere !
Jeg vandt forholdsvist hurtigt med hvid over Lars Skovle fra Frederiksberg. Thomine vandt over Mikkel Jørgensen Brønshøj. Per Skjoldager vandt med hvid over Morten Nielsen

I 7. runde skulle jeg så for 3. gang møde en mester-spiller. Jeg fik med sort Daniel Kokholm fra K41. Jeg blev nok kørt lidt over og kunne allerede kl. 21.00 vende snuden hjem til det jyske igen. Dermed fik jeg lidt under forventet. Thomine og Per skulle begge vinde for at få plus på rating kontoen. Det lykkedes dog ikke for nogen af dem, de fik begge kun remis. Sammenlagt scorede vi så alle lidt under forventet.

Slutresultatet kan ses her:  Slutresultat


GODT NYTÅR !


Per Madsen

30 december 2012

CXU Nytår 2012 (ØBRO), 4. + 5. runde


Så kom jeg endelig på tavlen !!!
Mødte i 4. runde Ellen Fredericia med hvid. Det gik dog også planmæssigt i langt største delen af partiet. Jeg får meget initiativ og har god kontrol med det hele. Ellen spiller meget defensivt og er sikkert meget tilfreds med at kunne få en remis. Jeg får et godt angreb på kongefløjen men holder nok lidt igen og får ikke fuldført angrebet. Stillingen udlignes stille og roligt, og i tidsnød enedes vi om remis. Ellen spillede rigtig rigtig godt sidst i partiet.
I 5. runde skulle jeg møde Michael Nielsen AS04 med sort. Michael satser voldsomt på kongefløjen, det hænger dog ikke sammen og han mister en bonde, og kort efter giver han op.

Thomine måtte som forventet ned mod Sandi Stojanovski fra K41, rating 2217. 5. runde bød på Daniel Kokholm. Thomine var svag favorit men kunne i et hektisk slutspil kun holde remis.

Per Skjoldager vandt som forventet over Morten Nielsen. Aftenens runde tabte Per dog med sort til Thomas Pedersen. Det lykkedes Thomas med 20 sek. tilbage at forvandle en bonde til dronning og vinde.

6.og anden sidste runde byder på Morten Nielsen til Per Skjoldager (hvid), Thomine med hvid får Mikkel Jørgensen fra Brønshøj. Jeg selv, osse med hvid, skal møde Lars Skovle fra Frederiksberg.

Der er runde kl. 13 og sidste runde kl. 19. i aften

Live-parter kan følges her: Live

Resultater kan ses her: Resultater

Per Madsen

29 december 2012

CXU Nytår 2012 (ØBRO), 3. runde


3. runde gik vist som forventet for os alle 3 Evans spillere. Jeg fik jo for 2. gang en mester spiller at skulle sloges med. Jeg mødte med sort Michael Olsen fra AS04. Det blev et langt og spændende parti, hvor jeg for meget aktiv spil ofrer en springer for 2 bønder. Ofringen giver mig 3 stærke bønder i centrum, som sikkert efter korrekt spil kan give gevinst - det var i hvert fald min modstanders mening. Jeg mister dog sidst i partiet en kvalitet, og må se mig slået til sidst med 1 min. på uret mod hvids 5 min.
Per Skjoldager tabte også sit parti til Per Andreasen, som ligger nr. 5 på styrkelisten. Thomine vandt som forventet over en noget lavere ratet spiller

I 4. runde får jeg selv, PÅ PAPIRET, en overkommelig modstander, idet jeg skal møde Ellen Fredericia fra K41.
Det samme gælder Per Skjoldager, der med hvid møder Morten Nielsen, Odysseus. En noget større udfordring får Thomine der skal op mod Sandi Stojanovski fra K41, rating 2217

Resultater kan ses her: Resultater

Live partier bør kunne følges på dette link, dog ikke klar pt.:  Live

4. runde starter kl. 13.00, 5 runde spilles kl. 19 i aften. 

Per Madsen

28 december 2012

CXU Nytår 2012 (ØBRO), 1. + 2. runde


Så er vi i gang i Nytårsturneringen på Østerbro !

Vi er 3 spillere fra Evans: Per Skjoldager, Thomine og undertegnede.
Der spilles i en stor gruppe, og dvs. at i første runde spiller nr 1 i øverste halvdel møder spiller nr 1 i  nederste halvdel og så fremdeles.

I første runde fik Per Skjoldager en overkommerlig modstander i Michael B Nielsen (rating 1434) fra AS04. Per spillede på brættet ved siden af mig og hvad jeg lige kunne skimte ud af øjenkrogen, når jeg ikke lige selv sad og svedte over mit eget parti, så så det meget let ud for Per og han vandt efter eget udsagn meget let og inden det 20. træk var trukket. Thomine vandt også som forventet sin 1. runde mod Christoffer Højrup (rating 1403) fra Grindsted. Jeg selv havde en lidt større udfordring i det jeg var placeret i nederste halvdel og skulle op mod en noget højere ratet spiller. Jeg fik Peter Grau fra Læseforeningen, rating 2031. Synes selv jeg spillede et godt parti. Havde rigeligt med tid undervejs og var ganske godt tilfreds med partiet indtil en lille unøjagtighed tippede partiet til Peters fordel. Og nå det sker så er der ikke meget at gøre mod spillere på dette niveau.  Øv !

2. runde trak Per Skjoldager stortalentet Mads Hansen fra Frem med en rating på 2328. Per fortsætter åbenbart sit gode spil fra Efterårsturneingen og fik et halvt. Thomine måtte ned mod Peter Olsen fra Seksløberen, rating 2121. Jeg selv fik endnu en højere ratet spiller, idet jeg skulle møde Uffe Balslev fra Sjælsø. Med hvid fik jeg rigtig godt spil og +30 minuter på uret forholdvis hurtigt i partiet. Han får en dobbeltbonde og alt ser lovende ud. Sidst i partiet undervurderer jeg dog en af hans fremskudte bønder og jeg må ofrer tårn for bonden, og så er det jo naturligvis slut mod disse gode spillere.

I 3. runde kan Per Skoldager følges live mod FM Per Andreasen fra Nørresundby. Thomine skal møde Leif Egholm, Holbæk. Jeg selv får endnu en gang min sag for, da jeg får 1900-manden Michael Olsen fra AS04.


Der er live partier her med start kl. 19.00:   http://oebroskak.dk/?p=4928

Resultater mm. kan findes her:  http://www.ksu.dk/kalender/dotnet/tabel.aspx?id=1108

Satser på en kort runde rapport fra 3. runde i morgen

Per Madsen


25 december 2012

Klubturneringen 2013


Klubturneringen 2013 er klar


Program kan ses her:
Program


Grupperne kan ses her:
Grupperne



Per Madsen

28 november 2012

REJSETILBUD - Travemünde Open d.27/12-30/12.


Claus Marcusssen og undertegnede tager til Travemünde Open d.27/12-30/12.
7 runder på 4 dage, og med +200 deltagere.
Vi har en plads eller to i bilen, og også et hotelværelse på hånden.
Afrejse d.26/12 om eftermiddagen. Hjemkomst d.30/12 ved spisetid.
En rigtig fin turnering, som jeg jo har deltaget i de sidste 2 år.
Hvis det har interesse så hør mere ved mig

Henrik Svane

24 oktober 2012

Rygeforbud på Hældagerskolens matrikel


Kære Evans-medlem
Hældagerskolen har pr. 1. august 2012 indført totalt rygeforbud på hele skolens matrikel (se revideret Husorden!).
Det er helt afgørende, at alle respekterer dette forbud, da skolen har ladet kundgøre, at der vil blive slået hårdt ned ved overtrædelse.
Vi må derfor i det daglige, og når vi har gæster hjælpe hinanden med et venligt, men bestemt prik på skulderen, hvis nogen er på vej til at overtræde forbudet.

Preben Sørensen

02 oktober 2012

EVANS HAR FÅET EN DANMARKSMESTER


Ernst Bindzus har vundet DM i blindeskak. Stort tillykke herfra.
Turneringen blev afholdt på Fuglsang Centret i Fredericia i tiden torsdag den 20. september til søndag den 23. september 2012.
Torsdag var der velkomst og lodtrækning og stort set alle var til stede allerede fra torsdag. Efter den formelle del var der socialt samvær resten af aftenen. Fredag blev der spiller 2 partier, lørdag ligeledes 2 partier og 1 parti søndag. Betænkningstiden var 2 timer til 40 træk og derefter hængeparti og efterfølgende 20 træk i timen. Nogle mennesker tror, at det kun er i Skakklubben Evans man benytter hængepartier, dette er hermed dementeret.
Ernst har klaret sig rigtig godt i blindeskakken lige siden han begyndte der og var derfor også på forhånd favorit til årets titel.
I 3. runde skulle Ernst møde Henning Nielsen fra Fyn og det var forventet, at det ville blive topopgøret og måske det afgørende parti. Sådan blev det imidlertid ikke. Begge spillere havde sat 1 point til og topopgøret blev nu (stadig i 3. runde) mellem formanden for Dansk Blindeskak Erik Bremer og Henning Johansen.  Efter at have spillet remis 2 gange vandt Ernst over Henning i 3. runde. Dette satte åbenbart Ernst i gang for han vandt resten og dermed titlen.
Vi skal her se partiet fra 3. runde:
Hvid Ernst Bindzus

Sort Henning Johansen
1.e4 c6 2.d4 d5 3.f3 e6 4.Sc3 Sf6 5.Le3 Le7 6.e5 Sfd7 7.f4 c5 8.Dg4 Kf8 9.Sf3 Sc6 10.Lb5 Db6 11.000 cxd4 12.Sxd4 Lc5 13.Lxc6 bxc6 14.Sa4 Lxd4 jeg vil ikke have damen for 3 lette 15.Lxd4 Db4 16.f5De7 den afgørende fejl 17.f6 gxf6 18.exf6 Sxf6 19.Dh4 Se4 20.Dh6 Kf8 21.Lxh 8Sf2 22.Ld4 Sxh1 23.Lc5 Db7 24.Df8 Kd7 25.De7 mat


Turneringslederen lykønskede naturligvis Ernst ved præmieoverdækkelsen, men tilføjede også følgende: Ud fra forløbet af turneringen og især ovennævnte parti er Binzus ikke udelukkende et navn men også en betegnelse af bindinger på kryds og tværs.
En turnering hvor der var et stort sammenhold og et rigtig godt kammeratskab. Jeg var så heldig at være med som ledsager.

STORT TILLYKKE TIL ERNST

Indsendt af Ninna Nielsen

26 august 2012

Gågadeskak: Sejr og uafgjort


Vejle – Horsens     (spillet 4. august 2012)
At det er svært at spille med de store brikker, kunne man til overflod konstatere efter matchen i Vejle. To på papiret jævnbyrdige hold gav nærmest opvisning i, hvem der var i stand til at lave flest fejl, hvilket naturligvis skabte god underholdning for de fremmødte tilskuere. Efter den sidste brik var sat i slag, og krudtrøgen var lettet, kunne Vejle-holdet trække sig tilbage med en 4-2-sejr. 
Enkeltresultaterne blev:
1. Christian Dahl – Kurt Schlott Hansen   1 - 0
2. Lars D. Sørensen – Morten Jensby   1 - 0
3. Christian Iversen – Eigil Straarup   0 - 1
4. Jens Ove Vedel – Erik Pedersen   1 - 0
5. Carl H. Mortensen – Søren Grymer-Hansen   0 - 1
6. Knud Kristensen – Lars Friis   1 - 0

(Klik på billederne for stort format)
Mon Knud er i knibe mod Lars Friis (med ryggen til)? ... 



... nej, da, kun indtil slutspillet, så gik det fint!
 

Lars D. Sørensen spiller hvid mod Morten Jensby. I baggrunden forsøger Hans Skov at hverve et nyt Evans-medlem.




 






Spillede jeg virkeligt 2. - , e5, synes Christian Dahl at tænke. Men Albins Modgambit var åbenbart det helt rigtige åbningsvalg mod Kurt Schlott Hansen.
 
Horsens – Vejle     (spillet 18. august 2012)
Der er efterhånden tradition for, at matcherne i Horsens ender uafgjort 3-3, og i år var ingen undtagelse. Et rimeligt resultat, selv om Horsens næppe ville have kunnet indvende noget imod en smal Vejle-sejr.
Debut på Vejle-holdet til Frederik Borg Schweizer og Knud Kristensen (i Vejle).
Enkeltresultaterne blev: 
1. Kurt Schlott Hansen – Preben Sørensen   0 - 1
2. Anders Munch – Henrik Svane   1 - 0
3. Eigil Straarup – Maxim Konstantinov   ½ - ½

4. Tim Bjerre – Farzam Firooznia  0 - 1
5. Mogens Buch – Knud Kristensen   1 - 0

6. Lars Friis – Frederik Borg Schweizer   ½ - ½

Efter gågade-matcherne mod Horsens blev genoptaget i 2004 var dette den 14. af slagsen. 8 er foregået i Vejle og 6 i Horsens.
Vejles samlede match-historik: 8 sejre, 3 uafgjorte og 3 nederlag.

De individuelle points fordeler sig med 47½ mod 36½ i vejlensisk favør.   

Tekst: Preben Sørensen
Fotos: Inge Bhutho og Kurt Schlott Hansen

19 august 2012

Efterårsturneringen 2012


Der er kommet 2 ekstra spillere i Mesterklassen d. 20-8, så tjek lige om du har fået ny modstander !!!

Så er program (datoer mm.) og grupperne klar til Efterårsturnering 2012.  Lige til at printe ud

Program

Mesterklassen   Opdateret

A-klassen

B-klassen

C-klassen

Husk indskud skal ske inden 1. runde sættes i gang

Vel mødt på torsdag

Per Madsen

27 juli 2012

Arne Dahl in memoriam


Skakklubben Evans har mistet et af sine mangeårige og markante medlemmer, idet Arne Dahl efter kort tids indlæggelse på Vejle Sygehus er afgået ved døden tirsdag d. 24. juli, 70 år gammel.
Det havde gennem en længere periode været klart, at det ikke stod for godt til med helbredet, men at det var så alvorligt, kom som en grim overraskelse for os alle.
Arne har siden sin indtræden i klubben sidst i 60’erne været en meget aktiv og synlig person, og gennem årene er det blevet til mange forskellige tillidshverv.
I 1983 blev han indvalgt i bestyrelsen for Evans, og i perioden 1984-90 var han formand. Ved klubbens 50-års jubilæumsturnering i 1984 var det ham, der trak det store læs. Det var også Arne, som i disse år stod som arrangør af de store weekend-turneringer i Vejle.
Indtil generalforsamlingen i år bestred han i mange år posten som formand for Skakkens Venner Vejle. Især de unge talenters ve og vel lå ham meget på sinde, og det var helt synligt, at det glædede ham meget, når der skulle deles penge ud til deres deltagelse i forskellige arrangementer.”Det er jo fra ungdommen, vore kommende medlemmer skal findes. Evans skulle jo også gerne kunne fejre 100-års jubilæum!” som Arne engang udtalte.
Ved sin død var Arne stadig en del af spilleudvalget og holdleder for et af vore M-hold.
Arne vil blive husket som den altid venlige og imødekommende person, der hver torsdag aften trofast troppede op i Evans for et godt parti skak og en god snak, og vi er mange, der kommer til at savne ham.
Æret være Arnes minde.
Preben Sørensen

18 juli 2012

Sommerskak


Husk !!

Sommerskak hver torsdag

Mød op senest 19.30

Reglement, datoer mm. finder du her:


Resultater opdateres næste gang 27. juli


Per Madsen

07 juni 2012

Vejleturneringen i lyn 2012

Vejleturneringen i lyn 2012 torsdag den 7. juni .
Tilmelding: Senest kl. 18.45!

19 maj 2012

Rostock Open.


Henrik Svane og Claus Marcussen, Fredericia skal deltage i Rostock Open fra d.1-5.august.
7 runder på 5 dage.
Er du interesseret så snak med en af os. vi har plads i bilen endnu.
Vi har også fundet et godt hotel til 24 euro pr.nat!
Læs mere om turneringen på deres hjemmeside:
http://uni-rostock-schach.de/SSC/

Mange hilsner

Henrik Svane

11 maj 2012

Skakklubben Evans - referat

Referat fra Skakklubben Evans' generalforsamling

Referat

Per Madsen

24 april 2012

Skakkens Venner Vejle - referat


Referat fra Skakkens Venner Vejle's generalforsamling

SVV referat


Per Madsen

20 april 2012

Sondex Cup 2012

Fra fredag til søndag spilles der Sondex Cup 2012 i Skakklubben Springeren

Der er ikke mindre end 14 deltagere fra Evans

Live partier, resultater m.m. kan følges her på Springerens hjemmeside

Springeren


Per Madsen

01 april 2012

Vejleturneringen 2012

Så er grupperne til Vejleturneringen 2012 klar

Se grupperne her

Se program her


Husk spilletidspunkt er 18.30 !!

Per Madsen

30 marts 2012

Vejleturneringen 2012


Du kan stadig nå det !!!

Tilmeldingsfristen er udvidet til og med lørdag d. 31. marts

Skakklubben Evans indbyder til Vejleturneringen 2012 på følgende torsdage:

12/4, 19/4, 26/4, 3/5, 10/5, 24/5, 31/5

Mere info og online-tilmelding  her:



Per Madsen

24 februar 2012

Indkaldelser til generalforsamlinger



Skakkens Venner Vejle indkalder til generalforsamling

Torsdag d. 22. marts 2012 kl. 19.00


***

Skakklubben Evans indkalder til generalforsamling

Torsdag d. 29. marts 2012 kl. 19.00


31 januar 2012

Klubturnering 2012

Der har været lidt tvivl om hvem der er turneringsledere mm. i Klubturneringen 2012

Program kan findes her:

Program

Grupperne kan findes her:

Grupper


Per Madsen

21 januar 2012

SydGrandPrix - 5 Resultater

Ikke mindre end 67 deltog i SydGrandPrix - 5 i Vejle lørdag d. 21. januar

Her kan du se alle resultater
Resultater

BEMÆRK at parringerne i runde 1 i skoleskakken ikke er korrekte. Selve pointene er korrekte. Det skyldes at gruppen måtte laves om efter 1. runde på grund af sene afbud og udeblivelser.


Her kan du se point tildelingen i SGP turneringen 2011-12 indtil nu:
SGP-total


Evans siger tak for deltagelsen og håber at se jer alle næste år igen

Per Madsen