19 november 2014

Bundopgør i Vejle.

Ja, det er jo ikke umiddelbart den skønneste overskrift jeg har set omkring Evans 1. divisionshold, men desværre er det rigtigt nok.

Vi spillede allerede i runde to et vaskeægte bundopgør mod det tidligere Skakligahold – Nørre Sundby. Godt nok var vi ikke rigtigt forankret i bunden af divisionen, men vi havde jo som bekendt tabt den første kamp til Viborg. Og man er jo bundhold når man har”tabt alle sine kampe”.

Vi var oppe mod en god modstander, og mine bange anelser holdt stik, selvom det begyndte godt. Hurtige remiser til Kim Skaanning og Christian Iversen. Så var vi i gang. Derefter vandt Tihomir over selveste seniorchefen Bent Sørensen. Godt Tihomir. Men kort derefter tabte Pouelsten. Jeg hørte kun noget med ”…havde jeg ikke set mumle mumle…..”. Men altså 2-2. Det var alligevel ikke så ringe endda.

Jeg selv havde rigeligt at gøre mod Jørgen Jørgensen der snød mig i åbningen for en livsvigtig bonde. Jeg forsøgte at skabe noget der lignede modspil, men det er selvfølgelig ikke nemt når modstanderen både har bonden og den tilhørende kompensation. Men efter tidskontrollen havde jeg alligevel fået forbedret min stilling så meget at jeg kunne øjne en remis. Og dermed blev det. 2½-2½.

En hurtig tur rundt i lokalet fik dog hurtigt optimismen til at fordampe. Lars Desmond stod bare dårligt, og det samme gjorde Henrik. Klart tabt begge partier. Lars Pedersen havde en vanskelig stilling mod Per Andreasen, men jeg troede nu nok at det var den slags Lars kunne holde remis. Men Per filede og filede og til sidst måtte Lars ned. Vi tabte dermed 5½-2½ og har således tabt begge kampe. Nu er vi ægte bundhold. Vi skal måle os mod Aalborg, Herning og SK68. Planen er at mindst to af disse hold slutter under os.

Per Skjoldager

Heldigste hold i divisionsturneringen

Ja, det er vist det vi kan retmæssigt kalde os, da Evans 2 ligger nr 1 på divisionslistens ranglisteover holdenes performance efter 2 runder. Kampen mod Fredericia så ud til at være lige ifølge rating, hvor vi var lidt overmatchet på de øverste 2 brætter, til gengæld havde vi favoritværdighed på de nederste 3. Det så også fint ud efter de første 2 timer, hvor først Christian Matico havde udspillet sin modstander i en slags kongeinder, derefter kom Christian Dahl på tavlen efter at have udnyttet en fejlagtigt kombi og Kim Fuglsang tog remis i en lige stilling. Efter yderligere en times spil vandt Frank så og vi havde en komfortabel føring.

Dog så de resterende stillinger ikke ud til mange point til os. Farzam kombinerede forkert og sad bagud med en officer, dog med modspil i kraft af fribønder. Margarita kæmpede med de hvide brikker for det halve point i en Benoni, undertegnede og Aaskov sad også i pressede stillinger. Margarita endte med at tabe, til gengæld fik Farzam snydt Jonas Nybo, vandt officer tilbage og sad i komfortabel tårnslutpil som han sikkert konverterede til fuldt point. Dermed var matchen vundet, størrelsen skulle så afgøres på de øverste to brætter. Undertegnede spillede en utraditionel variant i Siciliansk med sort og fik som sædvanligt en presset stilling Da begge spillere var på vej mod tidnød, valgte jeg at bringe brættet i kog for at have illusion for modspil. Det viste sig at være den rette beslutning, da min modstander ikke kunne finde ud hvordan han skulle forsvare kongen mod trykket og gav mig chancer for at vinde det. Jeg kunne så heller ikke se hvordan jeg skulle fortsætte og endte igen i en tabt stilling. Dog var min modstander flink nok til heller ikke se hvordan han skulle sætte mig mat og valgte at gentage stillingen 3 gange. Remis, efter et mærkeligt, men spændende parti.

Tilbage sad Aaskov mod Carsten Bank. Carsten havde et fordelagtigt slutspil med tårne og springere og 3 bønder mod to. Jeg havde dog troen på Aaskovs slutspilsteknik, men det vigtigste er, det havde han også selv! Først blev tårnene byttet og de sad hver med 2 springere og Carstens 2 bønder. Den ene bonde blev byttet, den anden blev der ofret en springer på og dermed remis.

Slutfacit på 5,5-2,5 lyder måske i overkantet, især set i lyset af min og Farzams stillinger undervejs, men modstandere skal jo finde en gevinst når den byder sig.

Jeg vil sige tak til alle, for alle kæmpede på livet løs. De næste 2 kampe vil blive nærmest afgørende for vores chancer for 1. pladsen, og hvis vi kæmper lige så meget, er de pludselig ikke ret så små


Maxim Konstantinov