13 marts 2015

Indkaldelser til generalforsamlinger


Skakkens Venner Vejle indkalder til generalforsamling

Torsdag d. 26. marts 2015 kl. 19.00


****

Skakklubben Evans indkalder til generalforsamling

Torsdag d. 9. april 2015 kl. 19.00

Se indkaldelsen her


Per Madsen

12 marts 2015

Status over Holdturneringen 2014/2015 for Evans 3 i 2. division, gruppe 3.


Det lå klart fra starten af holdturneringen, at det ville blive meget vanskeligt for os at undgå nedrykning til Mesterklasse 1. Efter en katastrofal dårlig start med kun 2 points i de første 3 kampe i oktober - december 2014, spillede vi os flot op og scorede 13 points i de 4 sidste runder. Heriblandt en flot 4,5 - 3,5 sejr i Tønder. Men sluttede dog sidst med i alt 15 points.
Vi har undervejs været ramt af en del afbud, men dygtige reserver har trådt til.
Alle på holdet har ydet en 100 % indsats, og spillere som Zijad Campara på 1. bræt, Anders Andersen på bræt 5 samt Per Madsen på bræt 7 har scoret pænt over forventede score.
Zijad 2 points, Anders og Per hver 2,5 points.
Men tak til alle på holdet, og vi vil uden tvivl spille med i toppen af Mesterklasse 1 i den næste holdturnering, og forhåbentlig rykke op i 2. division igen.

Trods en del arbejde på grund af de afbud, vi har haft undervejs, er jeg parat til at tage endnu en tørn som holdleder, såfremt der ikke bliver andre, som får lyst til det.

Holdleder for Evans 3
Max E. Hansen

11 marts 2015

Endelig god sejr.

Rapporten for 6.runde udeblev, da der sådant set intet var at melde tilbage på. Vi fik smæk af Springeren, Kolding, som stillede i nær stærkeste opstilling. Sidste runde, som befandt sig i Hældagerskolens lokaler, bød på spændende partier, dog gik det vores vej denne gang. Den første til at være færdig, var den nytilkaltdte reserve og debutant i divisionsturneringen, Karsten K.Olsen, som vandt et miniature, ved at udspille sin modstander i flot stil. Dernæst kom der den første solide remis på tavlen, fra reserven Mathias’ hånd, hvilket samtidigt sikrede os vores plads i divi-turneringen næste år. Derfra begyndte pointsene at rulle ind. Ernst vandt et spændende parti med hvid i Fantasy-variant i Caro-Kann. Helge vandt forholdsvis ubesværet med Sort, undertegnede vandt også med hvid i en mærkelig variant i Oldindisk. Christian Dahl pressede på men kunne ikke knække sin modstander. Jørgen Aaskov kom i voldsomt uvejr med sort i Caro-Kann 4.g4 – varianten mod Svend Erik Kramer og kunne ikke stå for presset. Tilbage sad Frank og kæmpede for gevinst i tårnslutspil, men hans modstander forsvarede sejt og holdt remis. Facit blev en solid sejr på 5,5 – 2,5 og en samlet 4. plads for Evans 2. Jeg vil sige tak til alle spillere og reserver for en godkendt sæson uden ret mange afbud. Håber vi kommer stærkt igen næste gang.

Maxim Konstantinov

02 marts 2015

På det jævne i Herning.


Afslutningsstævnet i 1 Division foregik i år i Herning. Vi havde allerede i sidste runde sikret os med en stor sejr i Aalborg, og der var kun teoretisk mulighed for at rykke ned. Vi førte inden sidste runde med 6½ point ned til SK68. Jeg kunne ikke forestille mig at det kunne gå galt.

Vi havde 3 afbud til kampen. Som reserver spillede Mikael Skjoldager, Thomine og Farzam. Så det var stadigvæk et rigtig godt hold vi kunne mønstre.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig en sejr som afslutning på sæsonen. Bare lige for at slå fast at vi var bedre end Herning. Det gik bare ikke helt som jeg havde forestillet mig. Kim Skaanning tog en hurtig remis på førstebræt. Jeg tror dårligt nok at alle var kommet i gang før der blev taget remis. Men så blev der ellers spillet skak på resten af brædterne.

Christian Iversen tabte ret hurtigt på 6 bræt. Til gengæld vandt Farzam et fint parti på bræt 8 og han scorede dermed et kandidat resultat. 5 points af 5 mulige mod spillere på et gennemsnit på mere end 1900. Tillykke Farzam. Virkelig godt gået.

Efter langt tids kamp tabte også Lars Pedersen på bræt 3. Jeg synes egentlig han stod godt i lang tid, men pludselig var der forbi. Tihomir stod dårligt og tabte til sidst. Thomine stod rigtigt godt undervejs. Måske endda til gevinst, men det glippede og hun måtte ned.

Så måtte holdlederen jo igen holde for, og efter et langt og kompliceret parti kunne jeg inkassere hele pointet. Holdlederen har også i al beskedenhed scoret et kandidatresultat (allerede i 6 runde) og det blev så bekræftet i Herning med gevinsten. 5½ point af 7 mod et gennemsnit på mere end 2101.

Mikael havde på vej til Herning proklameret at han ihvertfald ikke rejste til Herning helt fra København for at spille en hurtig remis. Det kom til at holde stik, Efter at han havde stået klart bedst i en Spansk Berliner, satte han en bonde over styr og måtte kæmpe for en halv. Det var således det sidste parti i hele turneringen der blev færdigt og Mikael holdt partiet. Remis. Godt kæmpet.

Dermed nederlag på 5-3. Vi slutter på 6 pladsen. Bov rykker op. Det er glædeligt at der næsten ikke har været nogle afbud under turneringen. Kun 2 afbud på de første 6 runder. 5 Afbud ialt. Tak for god opbakning til alle spillerne.

Per Skjoldager