29 januar 2015

Stort resultat af Evans 1

Det har længe været klart at Evans I, ikke er stærke nok til at være med i topstriden i år. Tværtimod har det været en kamp for overlevelse siden første runde. Efter 3 nederlag på stribe lykkedes det endelig at komme over stregen efter runde fire. Planen før søndagensfemte runde var at komme så helskindet som muligt gennem kampen mod Frem, og så ellers klare os gennem bundstriden med et nemmere program end Aalborg og SK68.

Kampen mod Frem blev en behagelig overraskelse. Alle på holdet kæmpede godt, og i sidste ende blev det et rigtig fint resultat. De første resultater var at Lars Pedersen og Lars Sørensen tog en solid remis. Senere også Preben Sørensen. Måske stod han faktisk bedst i slutstillingen. Christian Iversen stod skidt på bræt otte og han måtte ned til sidst. Til gengæld vandt Henrik Svane en fin sejr over Stefan Wicker der forblødte i et kongeangreb. Jeg selv fulgte op med en god sejr over Per Stentebjerg der vandt hurtigskakturneringen i Vejle i sidste weekend.

Endelig blev der taget remis på bræt et og to, så vi endte altså med at slå favoritterne med 4½-3½. Set i forhold til stillingen efter sidste runde øgede vi forspringet til hhv. 3½ og 4 points til forfølgerne, så vi skal dumme os grundigt i næste runde hvis vi skal komme i problemer nu.

Per Skjoldager

23 januar 2015

SGP-5 i Vejle

57 var i lørdags mødt op til årets SGP-turnering i Vejle, og dermed kom deltagerantallet til at ligge på de foregående års niveau (2013: 58 - 2014: 56).

I modsætning til sidste års skoleskakklasse, hvor der kun var 6 deltagere, var feltet i år på 15. De 7 var lokale fra Kirkebakkens 1. b, så der var god mulighed for at studere fremtidens Vejle-talenter.

Og så var året 2015 det år, hvor der for første gang blev spillet med tillægstid. Jeg hørte ingen kommentarer hertil, men for turneringsledelsen giver det en meget roligere afvikling, da partierne tidsmæssigt bliver kortere, og der dermed er bedre tid mellem runderne.


Præmielisten fik følgende udseende:

M-klasse: 1. Per Stentebjerg-Hansen, Frem – 2. Jwan Bakr, Frem – bedst u/2050 Filip Boe Olsen, Viby.

1. klasse: 1. Poul Flemming Fries Nielsen, Esbjerg – 2. Jan Rosenberg, Ribe – 3. Ernst Bindzus, Evans.

2. klasse: 1. Peter Bøgh Larsen, Evans – 2. Sven Michelsen, Esbjerg – 3. Helge Nielsen, Evans.

3. klasse: 1. Eldis Mahmutovic, Evans – 2. Niels Aage Kristensen, Varde – 3. Tommy Hansen, Springeren.

4. klasse: 1. Jacob Clausen, Springeren.

Skoleskak: 1. Lasse Borring Petersen, Haderslev – 2. Farhad Quame, Haderslev – 3. Adis Heremic, Tønder.



For individuelle resultater henvises til turneringstavlerne andetsteds på hjemmesiden.


Her følger en fotokavalkade fra præmieoverrækkelsen:


Turneringsvinder Per Stentebjerg-Hansen, Frem.

Filip Boe Olsen, Viby – nr. 1 u/2050
 .
Poul Flemming Fries Nielsen, Esbjerg – nr. 1 i 1. klasse.

Peter Bøgh Larsen, Evans – vinder af 2. klasse.

Eldis Mahmutovic, Evans, en stolt vinder af 3. klasse.

Jacob Clausen, Springeren, tager 1. præmie i 4. klasse.

Lasse Borring Petersen, Haderslev, vinder suverænt skoleskakklassen med 7 af 7.


Den samlede stilling efter 5. afdeling af SGP 2014/15 kan ses her:

http://www.skakklubbenspringeren.dk/SGP/Lobende_resultater_SGP_14_15.htm



Tekst: Preben Sørensen
Fotos: Maxim Konstantinov

18 januar 2015

Hverken fugl eller fisk

Sådan en følelse sad jeg med efter kampen. Vi tabte igen unødvendigt, førstepladsen kan nu kun ses i glimt. Matchen mod Skanderborg 2 startede med udeholdet som lille favorit, især i kraft af øverste 2 brætter var +2200. Kampen var mere lige end jeg forventede. Efter en times spil gik jeg en runde for at kigge på andres stillinger. Christian Matico havde gang i en spændende Grünfeld, som så umiddelbart godt ud for Hvid. Helge havde behagelig stilling med Sort, som allerede begyndte at flade ud. Christian Dahl og Kim Fuglsang var lige kommet ud af åbningen, hhv Panov-varianten i Caro-Kann og Sveshnikov i Siciliansk, Frank havde ligeledes gang i Siciliansk, dog Kan-varianten, Farzam stod anelse bedre, syntes jeg, i en Hollandsk Leningrad. Aaskov kom i store problemer lige efter åbningen, ligeledes Caro-Kann, så det parti havde jeg kun svage forhåbninger til. Undertegnede forsøgte at spille skarpt ved at ofre en bonde i Grünfeld (man skal jo presse disse stærke folk for at tage vigtige beslutninger, ellers bliver man kørt over positionelt), som der dog ikke blevet taget imod. I stedet valgte min modstander at angribe min kongestilling (hvorfor mon?:-), dog var angrebet lige til at afslå, hvilket også blev gjort. Imens, tog Helge remis i en lige stilling. Kort efter tabte Christian Matico efter formentlig at have undervurderet modstanderens angrebsmuligheder. Lykkeligvis vandt Farzam ubesværet efter ca 2 times spil, så vi stod lige på papiret. Kvarter senere opgav Aaskov at forsøge at holde stillingen som længe så forfærdelig ud. Min stilling så meget lige ud, jeg vovede endda at tilbyde remis, hvilket blev naturligvis afslået. Få træk efter kom der så et træk hvilket fik mig til at ryste på hovedet. Min modstander gik frivilligt ind i et slutspil hvor jeg havde bedste chancer i kraft af en fribonde og i forsøg på at undgå skak gik ind i en binding, hvilket tillod at mig at vinde tårn på stedet. Min modstander var selv nærmest chokeret da det gik op for ham, men efter kort betænkningstid, valgte han at gøre ende på sine lidelser ved at gå hurtigt mat. Mens vi gik ud at analysere, spillede Frank en kampremis. Kims modstander, en ung gut ved Jonas Bjerre, som de fleste kender, rev Kims stilling i stykker både positionelt og taktisk. Christian Dahl tabte ligeledes efter lang kamp. Facit 3-5 til modstanderen. Ikke andet at sige end at vi må op på hesten igen, forsøge at slå de resterende 3 hold og håbe på det bedste 

Maxim Konstantinov

Endelig en sejr


Evans 1. Divisionshold i skak fik den sejr som vi længe havde ventet på. En solid sejr på 5½-2½ som let kunne være blevet større. Men alt-i-alt var det nok til, at vi nu for første gang er kommet ”over stregen”. Under os ligger SK68 II som vi besejrede i søndags, og Aalborg som tabte stort til Nørre Sundby.

Nu gælder det om at holde mindst de to hold under os i de tre næste runder. Det er faktisk det der har været planen i lang tid.

Selve kampforløbet var det at Lars Pedersen og Christian Iversen tog et par hurtige remiser. Derefter fulgte tre sejre til Pouelsten, Svane og Lars Desmond. Remis fulgte efter forholdsvis lang kamp til Tihomir og Kim Skaanning. Jeg selv sad tilbage og forsøgte at vinde et slutspil, som jeg ikke burde være gået ind i. Det kunne være blevet til et helt point hvis jeg havde kunnet finde ud af det. Men det kunne jeg ikke. Men vi er alligevel godt tilfredse med resultatet.

Interesserede kan se alle partierne på DSU’s hjemmeside, idet hele kampen blev vist live.

Per Skjoldager

16 januar 2015

SydGrandPrix-5 - Hurtigskak


SydGrandPrix – 5

Tidspunkt: Lørdag den 17. januar 2015 fra kl. 9.30 til 18.00.


Regler, resultater mm. kan du finde her



Grupperne er klar 




Per Madsen

05 januar 2015

Klubturneringen 2015 - Grupper klar


Program og grupper er klar 

Husk indskud skal betales inden 1. runde !



Per Madsen