01 februar 2015

Godt, men ikke godt nok

Kampen mod Tønder var endnu et antiklimaks for holdet. Vi kom som klare favoritter, med forhåbninger om en storsejr, bl.a. for at kunne hjælpe lidt 3.holdet at undgå nedrykning. Kampens første timer forløb da planmæssigt, Matico, reserven Ernst og Helge vandt uden besvær på de nederste brætter, Frank fulgte trop på bræt 4. Men derfra gik det ned ad bakke. Christian blev følte sig tvunget til at acceptere remis mod altid farlige Ejvind Palm, Kim måtte ned. Tilbage sad undertegnede og Jørgen Aaskov. Jørgen var længe nedspillet, men kæmpede bravt, hvilket desværre ikke blev belønnet. Jeg selv havde meget underholdende og omskifteligt parti, hvilket blev spoleret i gensidig tidnød. Efter tidskontrollen sad jeg i slutspillet som måske kunne holdes, men det var bestemt ikke nemt, især når modstanderen finder de gode træk og jeg gør ikke Facit blev trods alt en smal sejr på 4,5-3,5, hvilket var det eneste lyspunkt i kampen. Jeg håber vi klarer det bedre i de sidste 2 kampe. Eftersom vi næsten intet har at spille for, da vi hverken bør rykke ned eller op, må målsætningen være at ende i top 3.
Maxim Konstantinov