28 oktober 2018

Deling i Springeren


Som ny holdleder var jeg meget spændt på den nye sæson. Den første kamp var mod springeren 2 på udebane, som på papiret stod noget stærkere end os. Der var kamp til stregen og opgøret kunne ikke få en ende, 4 partier som varede i ca. 4 timer og den sidste kamp blev afgjort med en remis 16.40 mellem Erik Pontoppidan og Jan Rosenberg. Med en springer hver og 4 bønder, lignede det også meget en remis stilling, men Jan kæmpede for en sejr. Men efter en lang kamp tilbød Jan remis og her endte det.
På første bræt stod det mellem Zijad Campara mod Richardt Ebbesen som dog tog hurtig remis efter 1.5 times spil ca. Zijad havde måske en lille fordel i midt spillet, men de valgte og dele. På 2 brættet fik Jørn Lindved en solid sejr uden de store problemer. Helge Nielsen måtte desværre ned efter en hård kæmpende kamp, hvor han tabte i et bondeslutspil. Max på 4 brættet spillede Budapest defence, som var meget interessant. I Slutspillet var Max meget presset, hvor hvids konge var nede på g7 imens han havde en h6 fribonde som var afgørende for et nederlag til Max. Torben Simonsen, spillede en fransk afbytnings varianten, og kampen virkede til at ende ud i en remis. Med en dronning og springer hver og lige mange bønder, troede jeg opgøret ville ende remis. Det blev desværre til et nederlag til Torben, hvor han satte det hele over styr. Vitus vores store talent spillede en symmetrisk engelsk variant, hvor han havde et rigtig godt pres over konge fløjen. I slutspillet virkede det til, at hans modstander havde gevinst muligheder som han ikke udnyttede. Vitus var bagud med 5 bønder dog for en kvalitet og en fri bonde, som blev alt afgørende for resultatet. På 6 brættet spillede jeg også en symmetrisk engelsk variant, som var meget lige indtil min modstander smed en kvalitet væk i træk 15. Det var dog ikke så enkelt, med 23 min på klokken til 22 træk i et slutspil havde jeg rigeligt og se til. Og jeg måtte helt ud i træk 41 før modstanderen opgav.
En god debut som holdleder og et overraskende godt resultat.

Eldis Mahmutovic 

Klasseforskel


Evans 2's første kamp mod Springeren startede som meget spændende affære hvor der var ild på alle brætter. Arunn spillede ambitiøst i som Hvid i Italiensk men desværre overså nogle modtrusler og måtte ned efter 2,5 times spil. Hans Novrup så ud til at have masser af terræn som Sort i en Bird, men måtte se sig taktisk slået af den altid farlige Mr Sondex. Mathias spillede sin sædvanlige Grünfelder og så aldrig ud til at være i store problemer, remis. Holdets alderspræsident Aaskov byttede tidligt dronninger af for at spille kompliceret slutspil mod Viggo Bové, men blev overspillet. Henrik spillede aktivt med Sort mod noget der så ud som Catalaner, men måtte ned efter 4 timers spil. Tilbage sad Jørn, Frank og undertegnede, hvor kun de sidste to reelt kæmpede, da Jørns modstander valgte at forsøge at vinde med D+b mod T+2B i ca 40 træk, som er nem teoretisk remis. Undertegnede havde spillet Siciliansk som blev til forbedret Kongeindisk via mærkværdige trækomstillinger. Efter at have fået noget der lignede gevinststilling, valgte jeg at ofre mig ihjel, som sædvanligt fristes man til at sige, og endte med at tabe. Til gengæld spillede Frank et rigtigt kampparti som bølgede frem og tilbage og blev først afgjort i tidnøden, da modstanderen overså et frækt tårnoffer, som forcerer remis, hvilket blev tilbudt omgående. 6½-1½ blev det, hvilket er selvfølgelig noget under forventet, men der skal siges vi var oppe mod et stærkt hold som lige er rykket ned og gerne vil tilbage i 1.division. Vores håb er vel at blive i divisionen denne gang.

Maxim Konstantinov

26 oktober 2018

Så er det i morgen at det går det løs i Evans!


Xtracon Skakligaen 2018/2019 skydes i gang i morgen, og det sker såmænd i Evans! Hele seks skakligahold mødes i Evans som er vært for sæsonens første to runder, og klubben gæstes dermed af flere af landets største skakstjerner. Læg gerne turen forbi klubben denne weekend, og vær med til at bakke op om vores førstehold som skal prøve kræfter med det prominente selskab i skakkens øverste liga! Vi spiller på Hældagerskolen i samlingssalen, lørdag fra kl. 14 og søndag fra kl. 10.

Eller følg begivenheden på internettet. Kasper Jerwiarz kommer og sørger for at alle kampene live-transmitteres og kan følges på nedenstående links.

Lørdag
Team Nordea Skanderborg - BMS
Jetsmark - Nordkalotten
Aarhus/Skolerne - Evans

Søndag:
Evans - Team Nordea Skanderborg
BMS - Jetsmark:
Nordkalotten - Aarhus/Skolerne


Thomine Stolberg-Rohr

23 oktober 2018

Topskak i Evans!


I weekenden 27.-28. oktober oplever Vejle nogle af de største danske skaknavne, idet Evans spiller med i landets øverste skakrække for første gang i 37 år!

Der er besøg fra flere hold fra Århusområdet samt et par sjællandske, med flere stjerner på holdene.
Første runde på lørdag byder på opgør mellem Evans og Århus/Skolerne 1 med GM Jakob Vang Glud på 1.brættet, som for ikke så længe siden var på besøg i Vejle Bibliotek for at give simultan opvisning. To andre opgør vil være mellem Jetsmark 1 og Nordkalotten, hvor Jetsmarks bræt 1 og 2 er hhv IM Jesper Thybo, som er Europamester 2017 i U18 klassen og er en af Danmarks største talenter pt, og GM Allan Stig Rasmussen, tidligere landsholdsspiller. Nordkalotten kan prale af at have den svenske GM Jonny Hector på øverste bræt. Det tredje opgør på lørdag vil være mellem de forsvarende Danmarksmestre fra Skanderborg og det sjællandske hold BMS 1. Skanderborg har 2 unge talenter på øverste brætter, GM Mads Andersen samt IM Bjørn Ochsner Møller, regerende Danmarksmester.

Søndag vil ligeledes byde på 3 opgør: Evans møder Skanderborg, BMS 1 spiller mod Jetsmark 1 og Nordkalotten skal prøve kræfter med Århus/Skolerne 1.
Kampene starter lørdag kl 14 og søndag kl.10. Adressen er Hældagerskolen, Nørremarksvej 157, 7120 Vejle Ø

Der vil være livedækning af partierne, men tilskuerne er også meget velkomne!


Maxim Konstantinov