26 juni 2014

Sommerskak

Husk !!

Sommerskak hver torsdag

Mød op senest 19.30

Reglement, datoer mm. finder du her:




Per Madsen

16 juni 2014

Pokalskak 2014


Landspokalfinale i Odense

DSUs pokalfinale for hold blev sædvanen tro spillet i pinsen. Det var 19. gang turneringen blev afviklet, og 16 gange har Skakklubben Evans været deltager ved det afsluttende stævne.
De seneste 4 år har turneringen været tilbage på Hotel Scandic i Odense, hvor det hele startede i 1996. Desværre er forholdene her ret trange, og mange savner nok de 12 fantastiske år på Hotel Nyborg Strand.
Skakklubben Evans stillede med 5 hold og var sammen med Frem, Odense, den bedst repræsenterede af de 32 deltagende klubber.
Eliteholdet bliver nr. 5

Eliteholdet opnåede det bedste resultat nogensinde ved at besætte 5. pladsen efter en flot (heldig?!) afsluttende sejr over Sydøstfyn.
Pokalmestre blev for 2. år i træk Philidor, København, foran Skanderborg og Viborg. I alt 16 hold.

Igen metal til juniorerne

Efter sidste års Guld og Bronze-succes var det forventet, at de 2 juniorhold ville få det sværere i årets turnering, især taget i betragtning, at feltet var klart stærkere. Derfor var det ikke mindre glædeligt, at Junior 1 fik sig kæmpet ind på en flot Bronze-plads efter de evige rivaler, Frem 1, og suveræne SK 1968 1.

Bronzen i Juniorrækken gik til Evans 1. Fra venstre Mathias K. Simonsen, Christian Matico Jepsen og Farzam Firooznia. Førstebræt Christian Iversen mangler på billedet.

Junior 2 måtte tage til takke med en placering som nr. 8 efter et 0-4-nederlag i sidste runde til mestrene fra Aarhus. I alt 12 hold.

Seniorholdene på det jævne

De 2 seniorhold levede desværre ikke helt op til forventningerne og sluttede på hhv. 5. og 10. pladsen af de 11 hold. Nordre forsvarede sikkert mesterskabet fra 2013.
Mon ikke det kan gøres bedre næste år?
Alt i alt en god dag i det fynske med masser af spændende skak og godt kammeratskab.

Link til stævnets hjemmeside. Klik her

Tekst: Preben Sørensen

07 juni 2014

Vejleturneringen 2014 i lynskak


... spilles torsdag d. 12. juni i Hældagerskolen.

Tilmelding: senest kl. 18.45!

Præmieoverrækkelse fra Vejleturneringen i kaffepausen.

Per Madsen