08 juni 2013

2 x guld og 1 x bronze til de talentfulde juniorer fra Evans


Ved Ungdoms-DM i Skanderborg i weekenden d. 4.-5. maj 2013 lykkedes det Arunn Ananthan at vinde U12-klassen og dermed blive den første Evans-spiller, der hjemfører dette DSU-mesterskab.
Arunn scorede 5½/7, og det var der ingen af de øvrige 22 deltagere, der kunne hamle op med.
Som vinder af DM, er Arunn kvalificeret til EU-mesterskabet for ungdom i Mureck, Østrig, i august.

Arunn modtager gavekort fra Dansk Skaksalg og velfortjent hyldest.
 
 
Den årlige DSU-pokalfinale på Scandic Hotel i Odense pinsedag d. 19. maj 2013 blev en kæmpetriumf for de unge talentfulde Evans-spillere. Ikke blot lykkedes det Evans 1 at vinde Juniorrækken, men det blev samtidig også til en flot 3.-plads til Evans 2.
Der var dog hård kamp til det sidste, og især de skrappe juniorer fra Frem i Odense havde gerne forhindret den suveræne Evans-dominans.
Aldrig tidligere har et Evans-hold vundet pokalfinalen, så også her blev der skrevet historie.
Mathias Kejlstrup Simonsen vandt alle 6 partier.
I alt 11 hold deltog i Juniorrækken.
 

Guldholdet: F.v. Arunn Ananthan, Mathias Kejlstrup Simonsen, Farzam Firooznia og Christian Iversen.

Bronzeholdet: F.v. Viktor og Frederik Borg Schweizer, Emil Rimmer Petersen og Christian Matico Jepsen.
 

I april vandt skoleskakspillerne fra Kirkebakkens Skoleskak hold-DM, så set i sammenhæng med den seneste pokal-sejr til Evans-juniorerne, er der virkelig grund til optimisme med hensyn til skakkens fremtid i Vejle.
Mon ikke der ikke i den kommende sæson bliver plads til flere af de talentfulde juniorer på et af vore divisionshold?
Tekst: Preben Sørensen
Fotos: Per Madsen

09 maj 2013

Guld- og bronzemedaljer til skoleskakspillerne fra KBS


Ved skoleskak hold-DM i Nørre Åby i weekenden 19.-21. april 2013 høstede skoleskakspillerne fra Kirkebakkens Skoleskak igen stor succes, da begge hold vendte tilbage med medaljer og pokaler.

Efter en meget tæt finale lykkedes det Å-holdet (spillere fra forskellige skoler) at snige sig et halvt point foran holdene fra Frem og Hinnerup og dermed hjemtage guldmedaljerne. Frederik og Viktor Borg Schweizer formåede begge at vinde samtlige 7 partier.

I alt 8 hold deltog i Å-gruppen.

I A-gruppen (0.-10. kl.) blev det ligeledes til en flot placering, idet KBS-spillerne sluttede på en 3. plads og dermed kunne modtage bronzemedaljerne.
Der deltog 6 hold i A-gruppen.


Guldholdet: F.v. Viktor Borg Schweizer, Emil Rimmer Petersen, Frederik Borg Schweizer, Arunn Ananthan og leder Erik Pontoppidan.


Bronzeholdet: F.v. William Christensen, Mathias K. Simonsen og Christian M. Jepsen. Bagest skoleskakleder Erik Pontoppidan. Antik Jakupi, Marcus og Alexander Christensen mangler på billedet.

Begge hold blev behørigt hyldet ved starten af Vejleturneringens 4. runde og alle modtog en erkendtlighed fra Skakklubben Evans.

Alle 10 spillere fra de 2 dygtige hold er medlem af Skakklubben Evans.

Tekst: Preben Sørensen
Fotos: Per Madsen

17 april 2013

Referat af generalforsamlingen i Skakkens Venner Vejle


Referat af generalforsamlingen i Skakkens Venner, Vejle d. 21.marts  2013 kan ses her:
Per Madsen

09 april 2013

Vejleturneringen 2013

Nu er grupperne til Vejleturneringen 2013 klar

Se grupperne her

Se program her


Husk spilletidspunkt er 18.30 !!

Per Madsen

01 april 2013

DM 2013 - slut

Nu har alle Evans spillere spillet deres sidste runde i DM 2013 i Helsingør.

6 ud af de 8 deltagere fra Evans fik plus på ratingkontoen.

I Kandidat klassen var Thomine en af de lavest ratede og fik det også svært og måtte afgive 15 rating point.

I Veteranklassen sluttede Bjørn flot af med en sejr over Erik Jarnæs, der ellers havde max. point inden mødet mod Bjørn. Bjørn fik dermed en flot anden plads med bedste korrektion. Et plus på 29 på rating kontoen.

Arunn var med i Kort Påske 1 gruppe 2. Som højest ratede gik det ikke helt som det skulle og Arunn måtte afgive 49 rating point.

I G7 gruppe 1 gjorde Thomas Tange Jepsen god figur og scorede 3,5 mod 2,7 i forventet. Et plus på 16 på rating kontoen.

I G5 gruppe 1 var Evans repræsenteret af Michael Olesen. Michael spillede et godt DM og endte sammen med 3 andre på 3,5 point. Korrektionen var ikke til Michaels side og fik en 4. plads. En trøst er plus 21 til ratingen

I G5 gruppe 2 fik vi alle 3 plus på kontoen. Især skal Karsten Olsens flotte resultat bemærkes. Som lavest ratede scorede han 3,5 point. Eneste anden der gjorde dette var højest ratede i gruppen Klaus Brandt. Karsten måtte "nøjes" med 2. pladsen i gruppen, da korrektionen faldt ud til Klaus' fordel.
Karsten får dog ikke mindre end 76 ind på rating kontoen. Karsten og jeg spillede vores indbyrdes opgør remis efter 76 træk. Erik og jeg endte på 2,5 point og kunne indkassere hele 2 rating point !!

Alle resultater mm. kan findes her: klik her

Per Madsen