28 oktober 2014
Svær udekamp
Førsteholdets første kamp var en svær en af slagsen. Viborg anser jeg for at være et af de bedste hold i divisionen. De har stærke folk på de tre første brætter og nedefter et godt og homogent mandskab.
Evans har jo desværre mistet sin normale førstemand Carsten Bank Friis samt Søren Rix i forhold til sidste sæson, så der er ikke meget der tyder på at vi kan være med i toppen af rækken. Tværtimod.
Til dagens kamp var der debut til Christian Iversen som spillede sin første kamp på klubbens bedste hold. Christian blev dagens helt, idet han som den eneste vandt sit parti for Evans. Han stod godt nok næstbedst i lang tid, ja vel nærmest totalt til tab, men han viste at han kunne kæmpe. Det gav bonus til sidst, da modstanderen lavede en fejl som Christian udnyttede til at tage hele pointet. Flot Christian.
Kampforløbet: En hurtig remis til Pouelsten. Derefter remis til Lars Pedersen efter forslag fra hans modstander. Lars stod lidt i overkanten, men den stærke modstander taget i betragtning var det et godt resultat. Derefter fulgte undertegnede trop med remis i et helt lige slutspil. 1½-1½.
Et hurtigt kig rundt i lokalet gav desværre ikke håb om et godt resultat. Kim Skaanning var to bønder bagefter med ringe eller ingen kompensation. Tihomir stod ok, men mod en meget stærk modstander. Ned til Svane der var under hård belejring. Positionelt tabt. Lars Desmond ligeledes, og Christians parti var totalt tabt. Det så ikke godt ud. Men Svane kæmpede fremragende og hans modstander måtte virkelig slide grundigt i det før han i kampens sidste parti kunne tage hele pointet. Som allerede beskrevet lykkedes det Christian med hjælp fra lykkens gudinde at snuppe hele pointet. Tihomir kom til at stå en anelse bedre men det var ikke nok til for alvor at presse modstanderen. Remis.
Dermed 5-3 til Viborg. Det er lidt under forventet score, men det kunne værre gået meget værre. For en gangs skyld smilede heldet til os. Lad os håbe det bliver ved med det. Som Capablanca engang har sagt: ”Det er bedre at være heldig end at være god”.
Per Skjoldager
24 september 2014
En tidligere verdensstjerne gæstede Vejle
Den tredje og sidste del af Skakklubben Evans’ 80-års jubilæums-aktiviteter foregik i weekenden 20.-21. september på Rødkilde Gymnasium.
I den forbindelse var det lykkedes os at få en af verdens p.t. mest velrenommerede skaktrænere, Artur Yusupov, til Vejle.
Artur Yusupov tilhørte i 1990’erne den absolutte verdenselite i skak efter Kasparov og Karpov. Efter han stoppede sin aktive karriere, har han koncentreret sig om at skrive om skak, og hans lærebogs-serie anses som noget af det bedste på markedet.
Det overordnede tema for de to dage var ”positionel bedømmelse af en stilling”. Temaet blev anskueliggjort ved gennemgang af partier (mest Yusupovs egne) krydret med indsigt i sovjetisk skakskole og fortællinger om de nu hedengangne store mestre.
Lørdagen startede med undervisning af Evans-juniorer + juniorledere. En meget koncentreret del, hvor de 10 unge talenter efter ca. 3½ times ”påfyldning” trætte, men med stor skaklig ballast i bagagen forlod Rødkilde Gymnasium. Herefter var 28 af klubbens øvrige spillere i aktion. Der blev diskuteret og analyseret med en særdeles veloplagt Yusupov - dog uden nogen for alvor på noget tidspunkt formåede at ”skyde” igennem mesterens analyser.
Det interne arrangement afsluttedes med spisning på Restaurant Flammen lørdag aften.
Søndagens to sessioner havde samlet deltagere fra forskellige dele af Danmark, og de blev ligesom lørdagens ditto en underholdende og lærerig opvisning i skaktræning på højt plan.
Et særdeles velforberedt undervisningsforløb, som kan fås ved henvendelse til undertegnede (email: phau@hafnet.dk).
Se eventuelt Vejle Amts Folkeblads (tirsdag d. 23. september) dækning af arrangementet.
Et særdeles velforberedt undervisningsforløb, som kan fås ved henvendelse til undertegnede (email: phau@hafnet.dk).
Se eventuelt Vejle Amts Folkeblads (tirsdag d. 23. september) dækning af arrangementet.
| Artur Yusupov i gang med undervisningen af ”the students”. |
| Et udsnit af forsamlingen fra det åbne arrangement om søndagen, hvor der var 33 deltagere. |
| Der spises (koncentreret) middagsmad med den flotte udsigt over Vejle Fjord i baggrunden. |
| Snakken går lystigt rundt omkring middagsbordet. |
| Formanden (t.h.) har netop forhørt sig hos hr. Yusupov, om han kan anbefale et godt middel til bedre hår- og skægvækst. |
Tekst: Preben Sørensen
Fotos: Pouelsten Grabow
28 august 2014
Åbent arrangement med Yusupov i Vejle!
I anledning af Skakklubben Evans’ 80-års jubilæum besøger Artur Yusupov i weekenden 20.-21. september Vejle.
Lørdag d. 20. september bliver et lukket arrangement for A- og B-medlemmer af Evans, men søndagen vil være åben for alle interesserede.
Lørdag d. 20. september:
Program:
12:00 – 14:30 Arrangement for Evans-juniorer
15:30 – 18:00 Undervisning af medlemmer af Skakklubben Evans
18:30 – 20:00 Fællesspisning (klubben yder tilskud hertil)
Undervisningen denne dag er gratis for alle.
Kaffe + kage er ligeledes gratis, men delvis egenbetaling for maden.
Sted: Rødkilde Gymnasium, Rødkildevej 42, 7100 Vejle.
Tilmelding: På liste i klubben el. på nedenstående mailadresse.
Søndag d. 21. september:
Program:
10:00 – 13:00 Åbent arrangement for ambitiøse amatører (1700-2200) – del 1
14:00 – 17:00 Åbent arrangement for ambitiøse amatører (1700-2200) – del 2
Alle er dog velkomne uanset styrke.
Program:
10:00 – 13:00 Åbent arrangement for ambitiøse amatører (1700-2200) – del 1
14:00 – 17:00 Åbent arrangement for ambitiøse amatører (1700-2200) – del 2
Alle er dog velkomne uanset styrke.
Emnerne vil bl.a. omhandle positionel bedømmelse af en stilling + teknik og generel træning.
I pausen vil der være mulighed for køb af forplejning og drikkevarer.
Sted: Rødkilde Gymnasium, Rødkildevej 42, 7100 Vejle.
Pris: 150 kr. for begge afdelinger.
Tilmelding: formand@skakklubbenevans.dk el. phau@hafnet.dk.
Yusupov medbringer bøger fra sin lærebogsserie til salg og evt. signering.
Benyt dig af muligheden for at blive undervist af en af verdens mest ansete skaktrænere.
Vel mødt i Vejle!
Skakklubben Evans
I pausen vil der være mulighed for køb af forplejning og drikkevarer.
Sted: Rødkilde Gymnasium, Rødkildevej 42, 7100 Vejle.
Pris: 150 kr. for begge afdelinger.
Tilmelding: formand@skakklubbenevans.dk el. phau@hafnet.dk.
Yusupov medbringer bøger fra sin lærebogsserie til salg og evt. signering.
Benyt dig af muligheden for at blive undervist af en af verdens mest ansete skaktrænere.
Vel mødt i Vejle!
Skakklubben Evans
25 august 2014
Gågadeskak: 2 Vejle-sejre
Vejle – Horsens (spillet 2. august 2014)
Siden 2004 har der været spillet gågadeskak mod Horsens i august måned. I år var ingen undtagelse, og de 2 matcher på hhv. Rådhustorvet i Vejle og Søndergade i Horsens resulterede i komfortable sejre til Vejle-spillerne.
Enkeltresultaterne blev:
1. Lars D. Sørensen – Morten Jensby 0 - 1
2. Maxim Konstantinov – Peter Berg ½ - ½
3. Christian Dahl – Eigil Straarup 1 - 0
4. Mathias K. Simonsen – Søren Grymer-Hansen 1 - 0
5. Carl H. Mortensen – Mogens Buch 1 - 0
6. Jens Ove Vedel – Lars Friis 1 - 0
![]() |
| Jens Ove Vedel og Lars Friis duellerer i Siciliansk. |
![]() |
| Carl H. Mortensen vs. Mogens Buch: Et jævnbyrdigt parti, hvor Carl vinder på tid. |
![]() |
| Mathias K. Simonsen spiller et fint parti mod Søren Grymer-Hansen. |
![]() |
| Ved 3. bræt havde Christian Dahl godt styr på afbytningsvarianten i Spansk mod Eigil Straarup. |
![]() |
| Maxim Konstantinov slipper heldigt af sted med remis i partiet mod Peter Berg. |
![]() |
| Partiet ved 1. bræt bølgede længe frem og tilbage, men til sidst måtte Lars D. Sørensen strække våben mod Morten Jensby. |
Horsens – Vejle (spillet 16. august 2014)
Enkeltresultaterne blev:
1. Anders Munch – Henrik Svane 0 - 1
2. Søren Grymer-Hansen – Christian Iversen 0 - 1
3. Søren Sørensen – Farzam Firooznia 0 - 1
4. Erik Pedersen – Christian M. Jepsen 0 - 1
5. Tim Bjerre – Frederik Borg Schweizer ½ - ½
6. Lars Friis – Knud Kristensen 0 - 1
Debut til Christian M. Jepsen i kampen i Horsens.
Tekst: Preben Sørensen
Fotos: Torben Simonsen
1. Anders Munch – Henrik Svane 0 - 1
2. Søren Grymer-Hansen – Christian Iversen 0 - 1
3. Søren Sørensen – Farzam Firooznia 0 - 1
4. Erik Pedersen – Christian M. Jepsen 0 - 1
5. Tim Bjerre – Frederik Borg Schweizer ½ - ½
6. Lars Friis – Knud Kristensen 0 - 1
Debut til Christian M. Jepsen i kampen i Horsens.
Tekst: Preben Sørensen
Fotos: Torben Simonsen
03 juli 2014
Yusupov kommer til Vejle!
I anledning af Skakklubben Evans’ 80-års jubilæum besøger Artur Yusupov i weekenden 20.-21. september Vejle.
Lørdag d. 20. september bliver et lukket arrangement for A- og B-medlemmer af Evans, men søndagen vil være åben for alle interesserede.
Søndag d. 21. september:
Målgruppe: Ambitiøse amatører (1700-2200), men alle er velkomne.
Undervisningen vil bestå af 2 trænings-sessioner af hver ca. 3 timers varighed.
Emnerne er endnu ikke fastlagte.
Nærmere program med online-tilmelding følger primo september.
Skakklubben Evans
Skakklubben Evans
Abonner på:
Opslag (Atom)





