01 november 2015

Sejr i 1.runde mod Skanderborg 2


Vi drog afsted med tanker om svær udekamp, da Skanderborg har flere gode spillere og på en god dag, kan stille med +2100 på halvdelen af holdet. Det viste sig ikke at være tilfældet. De to ”skræmmende” brætter var 1 og 2, med hhv 2300 og 2200 mænd. Resten var ratingmæssig lige eller endda mindre end os.

Først færdig var Zijad med en sikker remis med sort efter en times spil. Jeg nåede ikke at se meget af dette parti, men det så ud til der var ingen problemer der. Resten af partier forløb i hård kamp, og resultater begyndte at komme lige omkring tidskontrollen. Vores ”lejesvend” fra 3. holdet Jørgen Aaskov vandt i fin stil i slavisk med Hvid efter at have udnyttet den sorte springers ringe placering. Bjarke vandt en sikker sejr, også med Hvid, i sin vanlige Engelske åbning, det så ud tid modstanderen ikke kendte ret meget af dette og blev kørt stille og roligt over med en bondestorm på kongefløjen. Frank vandt med sort i en spanier mod sin unge og mindre rutinerede modstander.

Næste til at blive færdig var undertegnede. Min modstander spillede fint parti og straffede mig positionelt efter unøjagtighed med sort i en sidevariant af Siciliansk. Der var ingen dikkedarrer og jeg fik ikke et ben til jorden i midtspillet. Eldis, debutanten på Evans’ divisionshold, spillede en fin dragevariant, men nerverne var vist ikke på rette sted, Eldis kom i tidnød, spillede forkert og tabte. Det kan ske for alle. Uanset hvad, tillykke med debuten! Alt det ovennævnte skete med 20 minutters mellemrum. Ca kvarter senere vandt Christian, han havde Hvid i en sidevariant i Benoni og det så ud til han havde styr på brikkerne hele partiet igennem, det tog længe hans modstander at komme over 5.række og da det skete, var hans konge havnet i et matnet.

Dagens resultat stod Kim Fuglsang for. Han spillede Bird (”fugleåbning”) – det fremgår vel af efternavnet. Hans stærke modstander fik meget fint spil. Hen mod tidnøden ofrede Kim en kvalitet for at få samlede fribønder i centrum. Dette viste sig at være klog beslutning, da modstander ikke længere kunne finde ud af hvad der sker og de gentog træk og enedes om remis. Dermed en fin og sikker 5-3 sejr til os.

En lille pudsighed var at undertegnede var så groggy efter sit eget parti og efteranalyser, at det først gik op for mig på vej hjem i bilen at vi vandt 5-3 og ikke tabte med samme cifre. Der fik vi et stort grin. Jeg håber succesen gentager sig næste gang, og jeg prøver at lade være med at tage fejl af resultatet 

Maxim Konstantinov

26 oktober 2015

Stort resultat i Nørresundby


Søndag den 25 Oktober drog vi nordover i to biler for at spille sæsonens første udekamp. Vi skulle møde Nørresundby som jo er et stærkt hold med mange gode spillere.
Evans I stillede med 3 debutanter: Johnni Veng, Leif Søgaard Kristensen og Mathias Kejlstrup Simonsen. Vi er dermed klart stærkere end sidste år, og vores ambition er at spille med der hvor det er sjovt, nemlig om oprykningen. Jeg havde derfor som oplæg til kampen sagt at vi alle spillede på gevinst.

Det gik dog ikke lang til før end Pouelsten havde taget remis mod Bent Sørensen. Det var ok. Bent er en af nordjydernes trumfkort. Umiddelbart efter havde også Johnni Veng taget remis mod Per Andreasen. Men det værste er dog at jeg selv modtog et remistilbud fra min modstander. Min eneste undskyldning er at det VAR remis.

Derefter gik det ret hurtigt vores vej. Farzam vandt efter at have stået fint hele vejen. Tihomir var pludselig færdig uden jeg havde set noget. Det havde hans modstander åbenbart heller ikke, så vi fik også en god gevinst her. Mathias havde en officer for to bønder, og forsvarede sig mod sin modstanders ganske farlige angreb. Mathias havde held og dygtighed til at afvikle til et klart vundet slutspil med en smart taktisk manøvre. Tilbage sad Lars med et klart vundet slutspil som det tog et par timer at køre hjem. Det lykkedes efter omhyggeligt spil. Jeg troede egentlig også at Leifs tårnslutspil var let vundet, men pludselig blev det til et dronningeslutspil som det tog næsten 100 træk at vinde.

Det gjorde dog ikke noget. 6½-1½ til Evans var en del mere end jeg havde turdet håbe på fra starten. Vi var vel ca. 2 point over vores forventede score så det er godt. Godt kæmpet af alle mand.

Det lover godt for fortsættelsen så nu håber jeg på en lige så god indsats hjemme mod Herning.

Per Skjoldager

13 oktober 2015

Grand Prix-undervisning


Teoriundervisning torsdag d. 15. oktober 2015:

Efter en pause med Grand Prix-undervisning starter denne op igen på torsdag, hvor Pouelsten Grabow vil fortælle om turneringen i Heviz i Ungarn og vise et parti herfra.

Undervisningen starter kl. 19.00, og fra kl. 19.45 spilles 4. runde af Grand Prix-turneringen (lynskak).

Preben Sørensen

09 oktober 2015

Efterårsturneringen 2015


Resultater er nu opdateret

Mvh Per

04 oktober 2015

Ikke muligt at opdatere resultater pt., ny status


Problemet er løst, resultater mm. er nu opdateret i DSU's turneringssystem

Per Madsen