08 oktober 2018

To ”nye” Danmarksmestre i skoleskak!


Denne weekend blev der som sædvanligt afholdt UngdomsDM i skoleskak. Evans fik igen to folk på øverste podie, og disse to er igen Bjarke og Vitus!! Sidste år delte Vitus sejren i U08, i år blev han rykket op i U10, men det var ingen forhindring og han vandt ubesværet gruppen med 6,5/7 . Bjarke deltog igen i U19 sammen med Mathias og Arunn, og som sidste år, på trods af 2.plads i gruppen, får han titlen som Danmarksmester, da førsteplads blev indtaget af ikke-dansk statsborger.
Rigtig stort tillykke for flotte bedrifter!!


Fra venstre: Andreas Philip Cort Maleeva Hansen (2. plads), Vitus Bondo Medhus (1. plads) og John Christopher Christensen (3. plads). Foto: Claus Quist


Fra venstre: Magnus Mejlvang (3. plads), Bjarke Hautop Kristensen (2. plads) og Hilmir Freir Heimisson (1. plads). Foto: Anders Haarup

Maxim Konstantinov
 

05 oktober 2018

Dødsfald


Vi skal med beklagelse overbringe den sørgelige meddelelse at vores trofaste medlem gennem mange år, Knud Bhutho Kristensen, er afgået ved døden den 3. oktober 2018 efter længere tids sygdom. Knud blev 73 år.
Bisættelsen finder sted lørdag den 6. oktober kl. 14 fra Nørremarkskirken i Vejle. Klubben sørger for en krans med bånd og inskription, og vi håber at mange fra Evans vil deltage i mindehøjtidligheden i morgen trods det korte varsel.

Jørgen, Preben og Thomine

01 oktober 2018

Grand Prix-turneringen 2018/19


3. runde af Grand Prix-turneringen spilles torsdag d. 4. oktober 2018.

Program for aftenen:

19.00 – 19.30: Teoriundervisning: Opgaveløsning + Saavedra-temaet.

19.45 – 23.05: 5 runders hurtigskak, hvor hver deltager har 15 min. til hele partiet.

Preben Sørensen

18 september 2018

Grand Prix-turneringen 2018/19


2. runde af Grand Prix-turneringen spilles torsdag d. 20. september 2018.

Program for aftenen:

19.00 – 19.30: Teoriundervisning: Tårnslutspil – teori og praksis.

19.45 – 23.05: 5 runders temaskak.
Der trækkes lod blandt 8 åbninger, og der spilles 5 runder á 2 x 15 min. med den udtrukne åbning i aftenens løb.

I 1. runde deltog 17 spillere. Lad os bare blive flere denne gang!

Preben Sørensen

05 september 2018

Grand Prix-turneringen 2018/19


HUSK: 1. runde af Grand Prix-turneringen starter torsdag d. 6. september 2018.

Program for aftenen:

19.00 – 19.30: Teoriundervisning – Hvordan vinder Magnus Carlsen?!

19.45 – 23.05: 5 runders handicapskak (se reglementet).
Skoleskakspillere og juniorer har mulighed for at trække sig ud af turneringen efter 2. runde (kl. 20.55).

Indskud (betales ved tilmelding): 20 kr., dog kun 10 kr. for juniorer og pensionister.

19.30: Deadline for tilmelding til handicapskakken.