26 januar 2016

Bekvem sejr

Søndag d.17 skulle Evans 2 endnu engang op mod favoritterne i gruppen. Efter sidste rundes forsmædelige nederlag var forventninger ikke ret høje hos holdlederen, men jeg var sikker på vi ville levere en hæderlig indsats. Kampen i Silkeborg startede stille og roligt. Et par hurtige remiser på hhv bræt 1 og 7. Lars og Christian følte de ikke kunne få mere ud af deres hvide brikker og remiser var vel fair nok. I løbet af den første time fulgte Zijad og Kim dem trop og stillingen blev allerede 2-2. Der var hed kamp på de andre brætter og det kunne både blive til det ene eller det andet. Efter knap 2,5 timers spil brød Frank sin personlige, meget belejligt, og vandt i fin stil med Sort i Skotsk. Lige op mod tidskontrollen pressede vores superreserve Thomine sin modstander så meget, med Sort i Kongeindisk, at han overså nogle pointer og var nødt til at kapitulere straks. 4-2 til os. Tilbage sad undertegnede og Bjarke. Bjarke havde længe haft en god stilling med Hvid, efter en lidt vild (teorivariant?) i Engelsk, dermed kunne vi øjne mindst smal. Jeg havde et meget omskiftelig parti, men hen mod tidskontrollen var min modstander lidt for ubeslutsom og jeg fik mulighed for at rette op stillingen og remisen blev det. Kort tid efter accepterede Bjarke ligeledes remis efter at have misset et sejt forsvarstræk, hvilket dog ikke gjorde noget for holdresultatet. 5-3 til os blev det, og man fristes til at kalde det en mindre sensation, taget vore seneste kampe i betragtning. Jeg siger et stort tak til alle og tillykke med godt indsats! Allerede om 2 uger skal vi i gang igen, mod Fredericia, og målet er klart: Victoria :-)

Maxim Konstantinov

19 januar 2016

Teoriundervisning torsdag d. 21. januar 2016


Grand Prix-undervisningen starter op igen på torsdag, hvor Pouelsten Grabow vil fortælle om Senior hold-VM i Dresden 2015 og vise et parti herfra.

Undervisningen starter kl. 19.00, og fra kl. 19.45 spilles 8. runde af Grand Prix-turneringen (lynskak).


GM Nigel Short England mod Pouelsten Holm Grabow, hør hvordan det gik torsdag kl 1900.


Preben Sørensen

04 januar 2016

Klubturneringen 2016 - Grupper klar


Klubturneringen med start torsdag d. 7. januar kl. 19.00 er nu klar

Program og grupper kan findes øverst her på siden

Husk indskud skal betales inden 1. runde !


Per Madsen

30 december 2015

Klubturneringen 2016

HUSK !

Tilmelding til Klubturneringen 2016 skal ske senest 2. januar 2016

Tilmelding kan ske øverst her på siden


Skakklubben Evans ønsker alle medlemmer et godt nytår

Per Madsen

17 december 2015

Fra ondt til værre

Søndag d.13 december skulle Evans 2 spille kalenderårets sidste kamp mod naboklubben Springeren fra Kolding. Starten var vellykket, Kim spillede remis på bræt 2, Bjarke vandt med sort i noget der lignede en velkendt variant i Grünfeld-Indisk som Bjarke må have kendt bedre end sin modstander. Frank og reserven Peter Bøgh tabte efter spændende omend mislykket angreb. Jeg nåede ikke se ret meget af disse partier, men resten af partier så ud til vi nok skulle få en uafgjort resultat. Der tog jeg grueligt fejl. Christian Dahl fejlberegnede en kombination og måtte ned, samme gjorde undertegnede. Christian spillede en klassisk variant i Skotsk og havde fint spil indtil evigt opfindsomme Gert Aagaard lokkede ham i en fælde. Jeg spillede en opportunistisk variant i Carlsbad med sort, havde styr på det meste, undtagen tiden, hvilket gjorde udslaget i form af 2 dårlige træk op mod tidskontrollen og pludselig havde kongen ingen flugtfelter. Tilbage sad Zijad og Lars, som begge havde svære stillinger. Zijad kæmpede mod kongeangreb i Stonewall, til sidst fandt modstander en vej frem og Zijad måtte resignere. Lars spillede Spansk mod Sort mod Springerens IM’er, og havde egentlig en lige stilling hele vejen igennem, men Attila forstod at holde presset og til sidst vandt i løberslutspil. Facit blev 6,5-1,5, halvanden point mindre end hvad professor Elo lovede os vi burde have. Vi er pludselig havnet i bunden af tabellen og vi må derfor indstille os at spille efter at undgå nedrykning.

Maxim Konstantinov