27 december 2011

Klubturneringen 2012 er nu klar

Program kan findes her:

Program

Grupperne kan findes her:

Grupper

Vi starter torsdag d. 5. januar kl. 19.00

Godt nytår


Per Madsen

10 december 2011

Efterårsturneringen 2011 - Slutresultat

Efterårsturneringen 2011 er hermed færdigspillet

Efterårsturneringen

Per Madsen

25 november 2011

Efterårsturneringen 2011 - 9. runde resultater

9. runde resultater er opdateret

resultater

Per Madsen

02 november 2011

Evans 3 - Esbjerg 2½ - 5 ½

Vi fik ikke den bedste start på holdturneringen 2011/2012. Inden kampen talte vi om, at vi måske kunne spille 4-4. Men da vi så, hvilket stærkt hold Esbjerg 2 kom med, forstummede snakken om et uafgjort resultat eller bedre. Esbjergs spillere ved bræt 1, 2 og 3 var alle på Esbjergs 1. hold i divisionen i den forrige holdturnering, og på papiret klart bedre end vores 3 første brætter. Vores hold er meget homogent, og da vi så samtidig var ramt af 2 afbud ved bræt 1 og 3, blev det selvfølgelig ikke nemmere for os. Både Jens Vedel, bræt 4, Anders Andersen bræt 2 og mig selv ved bræt 1 kom skidt fra åbningsspillet.
Anders fik rettet godt op på stillingen længere hen i partiet, mens Jens og jeg opgav efter cirka 2½ time i dårlige stillinger. Senere opgav Anders, men vi fik så en flot sejr til "den store Bjørn" ved bræt 5. Helge Nielsen og reserven Børge Guldager ved henholdsvis bræt 6 og 7 kæmpede godt i mange timer, men måtte dog ned til sidst.
Så havde jeg givet debut til en af klubbens mange unge stortalenter, nemlig Farzam Firooznia ved bræt 8. Han stod længe bedst, men et fejltræk i midtspillet gjorde, at Farzam hurtigt tilbød remis, som blev accepteret af modstanderen. Farzam var naturligvis lidt skuffet over, at han ikke havde holdt fast i den gode stilling - men alligevel en fin debut af Farzam.
Jan M. Iversen ved bræt 3 blev dagens store helt, da han efter et langt og meget spændende parti vandt over den stærke Mesterspiller Poul Fl. Friis Nielsen, så vi slap hæderligt fra kampen.

Søndag den 13. november skal vi til Tønder for at møde topholdet. Indtil videre er vi ramt af et afbud, men selvom vi skulle tabe igen, venter der så mere jævnbyrdige hold videre i turneringen.

Se hold- og enkeltresultater    hjemmesiden www.skakklubbenevans.dk under Holdturneringen.


Holdleder
Max E. Hansen, Evans 3

17 oktober 2011

Skakklubben Springerens hurtigskakturnering d 24-09-2011

Lørdag d 24 var der en traditionel hurtigskakturnering i Kolding i Springerens lokaler. De seneste par år har den været en del af SydGrandPrix, en række af turneringer som afholdes i 4. samt 5. hovedkreds. Skakklubben Evans var repræsenteret med 7 juniorer, hvoraf de 6 spillede med i skoleskakklassen og den sidste, Arunn, spillede med i en 18-mandsgruppe, bestående af spillere fra 2. til 4. klasse (ratingmæssigt). Arunn er dog selv en 4. klassespiller, så han var ude på en svær opgave. Han klarede det dog fint, 1½ point af 7 mulige, mod modstandere som alle var højere ratet, Arunn var nemlig lavest ratet. Dermed en 3. plads i 4. klasse. I skoleskakklassen var 17 spillere mødt, alle på 1000-1100 i rating. Den var domineret af to spillere, en ung dreng fra Bov Skakklub og vores egen mand, Frederik Borg Schweizer. Begge fik 6 point, afgav kun 2 remiser, hvor den ene var indbyrdes. Korrektionen var dog ikke på vor mands side, han fik 23 mod modstanderens 23,5. Ærgerligt, men stadig meget flot resultat. På hhv 3. og 4. plads finder man igen vore drenge, Emil Remmer Petersen og Viktor Borg Schweizer, med 5 og 4,5 point – Viktor fik 4. pladsen i kraft af langt højere korrektion end en dreng fra Vojens. Marcus Christensen lagde godt ud med 2/2, men remiser og et par i efterfølgende runder henviste ham til 8. pladsen med 3,5 point. Antik Jakupi og Simon Olesen fra Skibet Skoleskak spillede en jævn turnering, uden for alvor at blande sig i toppen. De fik hhv 4 og 3 point, med 7. og 11. plads til følge. Hermed er alle vore unge talenter med i kapløbet om en samlet sejr i SGP regi, da alle fik nogle point med sig i tabellen, hvilket er meget tilfredsstillende. Alt i alt, som sædvanligt, blev det en god arrangeret turnering med fin kantine og spillerum, og der var vist også plads til ude lege i pauserne. Håber udviklingen fortsætter og opbakningen til turneringen følger. 













Resultater, flere billeder mm. kan findes på:  Springeren


Tekst: Maxim Konstantinov
Billeder: Ninna M. Nielsen


Per Madsen