09 marts 2013

Skakparti fra 7. runde i Holdturneringen i Haderslev, den 25. februar 2013 v/Max E. Hansen


Her følger mit gevinstparti fra den afgørende og sidste runde i Haderslev, hvor vi vandt med 6-2 og rykkede op i Mesterklasse 1 med 4. holdet. Jeg kunne med en sejr komme op på 6,5 points i 9 holdkampe, og dermed komme på det eftertragtede "Skaktårn" i Evans.

Det lykkedes ved at vinde på bræt 2 over Mesterspilleren ´Rene`Baarup-Christensen fra Haderslev 2. Jeg havde to gange tidligere i denne her holdturnering vundet efter at have spillet "Russisk åbning", så hvorfor ikke prøve igen!
Hvid: Rene` Baarup-Christensen, Haderslev 2. Rating 1908

Sort : Max E. Hansen, Evans 4. Rating 1755

1. e4, e5 2. Sf3, Sf6 3. Sc3, Lb4 4. Lc4, Sc6 5. 0-0, d6 6. d3, h6 7. a3, LxSc3 8. bxLc3, 0-0 9. h3, Le6 10. Lb3, d5 11. exd5, Sxd5 12. Lb2, Sf4! (et godt felt blev ledigt til min Springer) 13. Dd2?, LxLb3 (havde nær overset, at det blev så let at vinde en bonde i næste træk) 14. cxLb3, Dxd3 15. Ta-d1, DxDd2 (her havde Dg6 nok været stærkere, fandt det ikke under partiet) 16. TxDd2, Ta-d8 17. Tf-d1, f6 18. Kf1, TxTd2 19. TxTd2, Td8 20. Lc1?, Sd3! 21. Td1, SxLc1 22. TxSc1, b6 23. Ke2 Sa5 24. Tb1, Kf7 25. a4, e4 26. Sd2, f5 27. f3, exf3+ 28. Sxf3, Kf6 29. g3, Sb7 30. Sd4, c5 31. Sf3 (her burde felterne b5 eller c6 være forsøgt), Sd6! 32. Sd2, g5 33. b4, cxb4 34. cxb4, Te8+ 35. Kd3, Se4! 36. SxSe4, TxSe4 37. a5, h5 38. Tb2, Ke5! 39. Tb1, h4! og Hvid opgav 0-1


06 marts 2013

Oprykning til Mesterklasse 1 for Evans 4 !!


Som holdleder, undertegnede Max E. Hansen, har det været en stor fornøjelse at være en del af vores nyoprykkede Evans 4 hold.
Samtidig også et stort tillykke til Evans 3 med holdleder Michael Olesen i spidsen, da holdet i søndags rykkede op i 2. division!
Vi vandt klart 6 af vores 7 holdkampe, og kun i 6. runde imod Bov 2, næsten et halvt 2. divisionshold, tabte vi. Nogle af os, inclusive mig selv, spillede i denne kamp under vanlig standard.
Inden vi spillede 7. og sidste runde i Haderslev, var vores forspring til Bov 2 skrumpet ind til 1,5 points, men vi sluttede så flot af med at vinde 6-2 over et stærkt Haderslev 2 hold. Så selvom Bov 2 vandt 7-1 over Nørre-Snede, kom vores 1. plads ikke i fare.
Vi blev nr. 1 med 37,5 points og 1 matchpoint mere end Bov 2 på 2. pladsen med 37 points.
Jeg har i 5 af de 7 runder måtte gøre brug af superreserverne Ernst Bindzus og Bjørn Laursen på skift. De har gjort det fint på det vanskelige 1. bræt.
Set over hele turneringen 27 vundne partier, 21 remis`er og kun 8 tabte (heraf 5 tabte imod Bov 2).
Den helt store remis-konge, Jens Ove Vedel med 7 remis`er på henholdsvis bræt 2 og 3.
Hele 6 spillere har været med i alle 7 holdkampe, STOR STABILITET!
Efter nederlag til Anders Andersen i 1. runde til Carl H. Mortensen, Evans 5, gjorde Anders "rent bord" i de 6 næste partier, utrolig flot af denne gæve og opfindsomt spillende vestjyde på henholdsvis bræt 3 og 4. Anders banker helt klart på til en plads på Evans 3 i 2. division.
Det unge stortalent Arunn Ananthan, på bræt 7, samt undertegnede på henholdsvis bræt 1 og 2, scorede hver 5,5 points!
Endnu en af holdets unge stortalenter, Mathias Simonsen, scorede 5 points ud af 6 mulige!
Alle holdets faste spillere scorede mindst 50 %, og mange langt over.
Ebbe Christensen 4 points og Helge Nielsen 3,5 points, også hver i 7 kampe.
Peter Bøgh måtte desværre melde afbud 4 gange, men gjorde det rigtig flot med 2,5 points ud af 3 mulige!
Som holdleder for Evans 4 vil jeg takke alle spillere på holdet for de mange og flotte præstationer.
NB: Senere følger mit gevinstparti på bræt 2 over en Mesterspiller fra Haderslev 2 i 7. og sidste runde.

En glad og meget tilfreds holdleder for Evans 4

Max E. Hansen

21 januar 2013

SydGrandPrix-5 i Vejle lørdag d. 19. januar 2013


Selv vintervejr og en klemt termin mellem 2 divisionssøndage afholdt ikke skakfolket fra deltagelse i SGP-5 i Vejle, selv om deltagerantallet på 58 dog ikke kunne kalde de helt store smilehuller frem på arrangørernes kinder.
Grundet det lave antal i hovedturneringen, blev det nødvendigt at lægge både Mester+1. klasse og 2.+3.+4. kl. sammen, men som dagen skred frem, viste det sig heldigvis, at den sportslige afvikling ikke led den store overlast af den grund.

Nyindmeldte Mubariz Murtuzov (Alssund - rt. 1812) vandt helt uventet og afgav kun ½ p undervejs, så de sædvanlige hurtigskak-hajer fik sig virkelig en overraskelse. At sønnen Rauf (10 år og Elo 1923) indtil midt i turneringen var med i topstriden (men så bankede faderen ham lige!), vil gøre det interessant også at følge ham fremover.
Skoleskakklassen var en rigtig positiv oplevelse med deltagelse af 23 spillere fra Haderslev, Kolding, Fredericia, Ringkøbing (!) og Vejle. Her blev der kæmpet på livet løs, og da den sidste pat-stilling var i hus, kunne boet gøres op, og Emil Rimmer Petersen, Evans, havde vundet for 2. år i træk foran Antik Jakubi, Kirkebakken, og Kathrine Fredenslund, Ringkøbing.
De 58 deltagere i SGP-5 i Vejle fordelte sig således:
3. HK: 0, 4. HK: 8, 5. HK: 43 (heraf 32 af vores egne), 6. HK: 5, 9. HK: 2.


 
Turneringsvinder Mubariz Murtuzov, Alssund (t.h.) sammen med nr. 2 Niels Jørgen Fries-Nielsen, Esbjerg 
 
De 3 bedst placerede under 1900: F.v. Christian Iversen, Ernst Bindzus (begge Evans) og Morten Lyck Hansen, SK 68
 
Mathias Kejlstrup Simonsen (t.h.) og Carl H. Mortensen (begge Evans) bliver hhv. nr. 1 og 2 i 2. kl.


Knud Kristensen, Evans (t.h.) vinder 3. kl. på bedre korrektion end Erik Asmund, Gråsten


Asbjørn Hovgård Schack, Haderslev (t.v.) sejrer foran Torben Simonsen, Evans, i 4. kl.

 
For SGP-resultater og den samlede stilling henvises til Springerens hjemmeside!
Vi håber, at kunne trække lidt flere af huse i 2014, hvor Skakklubben Evans fejrer 80-års fødselsdag.

 
Tekst: Preben Sørensen
Fotos: Torben Simonsen

20 januar 2013

SydGrandPrix-5 Resultater


58 spillere deltog i SydGrandPrix-5 i Vejle d. 19. januar.

Resultater fra turneringen i Evans kan ses her: Klik her

Det samlede SGP resultat overblik kan ses her: Klik her

Skakklubben Evans siger tak til alle deltagere og frivillige der sammen gjorde dette til en rigtig god dag med masser af god skak

Håber vi ses næste år igen


Skakklubben Evans

09 januar 2013

SydGrandPrix-5

Du kan stadig nå det !
Der er åben for tilmelding torsdag også
 
 
SydGrandPrix-5 nærmer sig i Evans, så husk at tilmelde dig her på siden senest onsdag d. 16. januar

På 4. hovedkreds hjemmeside kan du læse meget mere om regler mm.  Klik her

Kasper Jerwiarz fra Springeren i Kolding har lavet dette fine overblik over resultater for allerede afviklede runder.  Klik her

Per Madsen