13 juni 2010

Pokalskak 2010 - Seniorrækken

Dansk Skak Unions 15. Landspokalfinale Pinsesøndag den 23. Maj 2010 i Nyborg.

Vi deltog med 1 hold i Seniorrækken, bestående af spillere fra 60 år og opefter. Vores hold bestod af:

1. Max E. Hansen, 2. Zijad Campara, 3. Jens Ove Vedel og 4. Carl H. Mortensen, reserve: Erik Pontoppidan.

Desværre var der et ulige antal hold i Seniorrækken, nemlig 9 hold, så oversidderholdet i hver af de ialt 6 spillede runder, fik en 4 - 0 sejr. Vi kom i kamp i alle 6 runder og klarede os noget bedre end i 2009, hvor vi stillede op med samme hold. I år næsten 50 %, nemlig 11 ½ points. Randers Skakklub blev igen i år nr.1, tæt fulgt af Holstebro Skakklub på 2. pladsen. Vi sluttede som nr. 6. "Se hold- og enkeltresultater på DSU´s hjemmeside under Pokalskak 2010".

Pokalskak 2010

Vi havde en god og hyggelig skaksøndag. På vores hold viste Jens Ove Vedel sig igen som en stærk hurtigskakspiller, og blev holdets topscorer med hele 4 ½ points!

Vi stiller op igen i 2011.

Holdleder:

Max E. Hansen