Ja, det er jo ikke umiddelbart den skønneste overskrift jeg har set omkring Evans 1. divisionshold, men desværre er det rigtigt nok.
Vi spillede allerede i runde to et vaskeægte bundopgør mod det tidligere Skakligahold – Nørre Sundby. Godt nok var vi ikke rigtigt forankret i bunden af divisionen, men vi havde jo som bekendt tabt den første kamp til Viborg. Og man er jo bundhold når man har”tabt alle sine kampe”.
Vi var oppe mod en god modstander, og mine bange anelser holdt stik, selvom det begyndte godt. Hurtige remiser til Kim Skaanning og Christian Iversen. Så var vi i gang. Derefter vandt Tihomir over selveste seniorchefen Bent Sørensen. Godt Tihomir. Men kort derefter tabte Pouelsten. Jeg hørte kun noget med ”…havde jeg ikke set mumle mumle…..”. Men altså 2-2. Det var alligevel ikke så ringe endda.
Jeg selv havde rigeligt at gøre mod Jørgen Jørgensen der snød mig i åbningen for en livsvigtig bonde. Jeg forsøgte at skabe noget der lignede modspil, men det er selvfølgelig ikke nemt når modstanderen både har bonden og den tilhørende kompensation. Men efter tidskontrollen havde jeg alligevel fået forbedret min stilling så meget at jeg kunne øjne en remis. Og dermed blev det. 2½-2½.
En hurtig tur rundt i lokalet fik dog hurtigt optimismen til at fordampe. Lars Desmond stod bare dårligt, og det samme gjorde Henrik. Klart tabt begge partier. Lars Pedersen havde en vanskelig stilling mod Per Andreasen, men jeg troede nu nok at det var den slags Lars kunne holde remis. Men Per filede og filede og til sidst måtte Lars ned. Vi tabte dermed 5½-2½ og har således tabt begge kampe. Nu er vi ægte bundhold. Vi skal måle os mod Aalborg, Herning og SK68. Planen er at mindst to af disse hold slutter under os.
Per Skjoldager