13 marts 2016

Afslutning i SGP 2015/16 i Vejle


46 var i lørdags mødt op til sæson-finalen i årets SGP-turnering i Vejle.

Foruden dagens turnering var der også noget at kæmpe for i den samlede stilling, hvor der stadigvæk kunne rokeres rundt på nogle af placeringerne.

Dagens præmieliste fik følgende udseende:

M-klasse: 1. Jens Ove Fries Nielsen, Fredericia – 2. Tihomir Borovnica, Evans – bedst u/2100 Michael Jakobsen, Springeren.
1. klasse: 1. Ernst Bindzus, Evans – 2. Erik Pontoppidan, Evans.
2. klasse: 1. Asbjørn Hovgaard Schack, Haderslev – 2. Hansjørgen Clausen, Gråsten – 3. Helge Nielsen, Evans.
3. klasse: 1. Simon L. Hansen, Fredericia.
4. klasse: 1. Janith Easan, Fredericia.
Skoleskak: 1. Ricardt Riis, Horsens – 2. Janosh Easan, Fredericia – 3. Malthe Lynggaard, Springeren.

Vinder af det samlede klassement med maksimum-score 68 p. blev IM Jens Ove Fries Nielsen, der også tog sig kærligt af 1.-pladsen i seriens sidste afdeling.

IM Jens Ove Fries Nielsen med guldmedalje og præmiekuvert.

Turneringen blev afviklet i en rolig og hyggelig atmosfære, og selv mellem runderne blev der analyseret og spillet lynskak.


Asbjørn Hovgaard Schack, Haderslev, og Martin Møller, Vojens, hygger sig mellem dagens runder.

Som dagen skred frem, stod det efterhånden klart, at 4 af de 18 medaljer ville gå til samme familie. En utrolig rekord i SGP’ens 10-årige historie.

 Easan-brødrene (Anosh, Janosh, Janith, Adesh) fra Fredericia vinder alle medalje i den samlede stilling. En præstation der bliver meget svær at overgå! 

For individuelle resultater i den samlede stilling se her .

Tekst: Preben Sørensen
Fotos: Karl Posselt