I syvende runde Xtracon ligaen ventede os en længere tur til
Pandrup hvor skakklubben Jetsmark holder til. Mens i Vejle solen skinnede, lige
efter Hobro havgus overtog udsigten, ingen sol til Nordjylland i denne omgang.
Vi spillede op for vores forventede score, tabte 5½:2½ og det foregik sådan:
På første brat John Rødgaard spilede mod vores kommende
stormester Jesper Søndergård Thybo og lige fra åbningen, syntes jeg, Thybo var
lidt foran i udviklingen i en engelsk åbning eller noget lignende. Selv efter
dronningafbytningen var problemerne for John ikke forsvundet, Jesper spillede
et efter det andet træk med enten taktiske eller positionelle trusler i
stormester stil. Da jeg kom tilbage til partiet har Jesper ofret en kvalitet
for 2 bønder (hvis vi overhovedet kan tale om et offer) og efter den tredje
bonde faldt var der ingen tvivl om resultatet 1:0. På bræt 8 fik Lars Pedersen
en tidlig konfirmandgave i form af en officer. Han spillede en Nimzoindisk mod
Simon Pil Wilbrandt (en kort udgave af Willy Brandt) og stod godt (sort står
altid godt i Nimzoindisk.), da Simon af ukendte årsager efterlod en løber i
slag. Lars spillede påpasseligt og indkasserede et nemt point. Da Lars’
modstander spillede videre med en pseudoangreb i tanke, var det ikke de to, der
blev først færdige. Det var Kim Skaaning og hans modstander Jakob Rathlev til
gengæld. Kim åbnede med den bundsolide 1.Sf3, der senere blev til en dobbelt
fianchetto (dvs. man udvikler den ene løber til g2 og den anden til b2), der i
sidste ende lignede en Dronningindisk på forhånd. Efter nogle afbytninger i
centrum draw agreed (remis). Leif Kristensen, som sort, mødte stormesteren
Allan Stig Rasmussen på bræt 2 i en London åbning. Leif spillede fianchetto
varianten dvs. g6 og Lg7, hvilket han havde succes med, hvis jeg husker
rigtigt. I partiet lukkede han først for Lf4 og tvang den i hjørnet til h2, for
derefter at spille e4 og flytte Sf3 til første række. Alt kom ikke uden
omkostninger, hans kongestilling blev, efter hanetablerede bondekæden h7-g6-f5-e4,
lidt luftigt, dog var det ikke så galt. På dronningefløjen fik han etableret en
pæn springer på b4, og da Allan allerede har spillet c4 og a4, var den ikke til
at fordrive med almindelige midler (bønder). Allan kom med en plan med springer
Nc2 og afbytning af den ubehagelige springer på b4. Da tænkte jeg at Leif med en
manøvre med den anden springer fra d7 til a6 kunne underbygge Sb4, der også er
nyttigt mod Allans eventuelle spil i centrum. I stedet for, Leif træk
springeren fra b4 tilbage til a6 og prøvede med en anden plan, Re8 og Lf8 for
at dække d6 og fordrive Allans egen springer, der har sæt sig fast på b5. Efter
min mening tårn burde blive på f8, dronning skulle gå til e8 og prøve f4. Allan
kom hurtigt i gang efter Nba6 og med nogle energiske træk brød igennem i
centrum og på dronningefløjen. Har ikke set selve slutningen af partiet, men
jeg forestiller mig at Leifs udsatte kongestilling spillede en rolle. På bræt 4
havde vi Bjarke Kristensen, der som sort blev udsat for en Maroczy binding, dvs.
bønderne på e4 og c4. I en lidt akavet stilling besluttede han sig for et
kvalitetsoffer på c3 for en centrumsbonde, hvilket i sig selv ikke er en dårlig
idé. Han havde måske en chance hvis han kunne beholde dronningerne på brættet.
Da dronningerne var væk, kunne modstanderen, Rasmus Thøgersen, føre sin konge i
centrum af brættet. Bjarke opgav da han stod til at miste yderligere materiale.
Per Skjoldager på bræt seks spillede, som sort, sin version af Dronningindisk
med en tidlig b6. Det ser ud til at modstanderen var forberedt til det, idet
Da4 og Se5 kom på brættet inden Per kunne rokkere. Problemer. Men, Per fandt
som jeg også selv synes var nødvendigt, at spille springeren tilbage til b8,
for at kunne spille c6 og jage den ubehagelige Lb5 væk. Senere gik det vildt
for sig da Per spillede g5 og åbnede sin kongestilling. Per fortæller at han
faktisk havde gode taktiske chancer i de komplikationer der kom efterfølgende,
men de kom til at spille forkert begge to og i sidste ende måtte Per ned med
flaget mod Alexander Rosenkilde. På bræt 7 spillede altid pålidelige Farham
Firooznia mod Christian Grubert (ikke altid pålidelig). Stillingen endte med at
være lukket i centrum og på kongefløjen, men på dronningefløjen havde Farham en
lille majoritet, som viste sig at være afgørende på trods af ulige farvede
løbere på brættet. Der skal nok nævnes at der var et par tårne på begge sider.
Farham vandt og vi var på 2½.
Mig på bræt 3.
Det er en sørgelig historie. Efter min modstander gik
frivilligt i en af mine favoritvarianter i en af mine favoritåbninger, begyndte
han at lide og jeg begyndte at nyde. (Må man sige det?) Jeg havde en
fuldstændigt vundet stilling, da jeg regnede forkert og overså en kæmpe
Kasparovs bonde (dvs. en bonde, der er kommet langt inde bag fjendens linjer).
Spillede til sidst et håbløst dronningeslutspil, hvor jeg så flere hurtigere
gevinster for min modstander Bjarke Jensen. Gid jeg kunne holde mig i rå, ikke
trække så hurtigt og finde de gevinster for mig selv. Av, av, av. Det ville
være ganske fint, hvis vi kunne komme hjem med 3½ i stedet for 2½.
Tihomir Borovnica