SydGrandPrix – 5
Tidspunkt: Lørdag den 17. januar 2015 fra kl. 9.30 til 18.00.
Regler, resultater mm. kan du finde her
Grupperne er klar
Per Madsen
16 januar 2015
05 januar 2015
16 december 2014
Kampreferater
1. division
3 nederlag på stribe.
Søndagens udekamp mod Bov havde jeg på forhånd regnet for en vanskelig opgave. Og det skulle vise sig at jeg havde ret i mine bange antagelser. Bov har et meget homogent og stærkt hold der sammen med Frem og Viborg er favorit til at rykke op i Skakligaen. Nørre Sundby som jeg regnede som outsider overraskede med et kæmpe nederlag til Herning. Det var samtidig en dårlig nyhed for os, for vi havde egentlig tænkt os at Herning skulle slutte under os i tabellen.
Kampen i Bov var mindre end ½ time gammel, da Lars Pedersen tog remis mod Bovs højest ratede spiller. Det var da en god begyndelse, I løbet af den næste time fulgte også en remis til Christian Iversen. På min første tur gennem lokalet bemærkede jeg at Henrik Svane så meget tilfreds ud. Han var midlertidigt en officer foran i en stilling jeg synes så ualmindelig rodet ud. Svanes modstander tænkte så en times tid til halvanden og der blev derefter taget remis. Der var sikkert en evig skak eller noget i den stil. Svane fortalte senere at det var "teori". Jo vist. 1½-1½.
Under min tur bemærkede jeg at Desmond stod meget skidt meget hurtigt, men jeg var også noget utryg ved Tihomir og Kim Skannings stillinger. Og det endte som jeg frygtede. Alle tre måtte ned.
Jeg selv fik ret hurtigt udlignet med Sort idet min modstander spillede åbningen ret u-ambitiøst. Derefter fulgte et par unøjagtige træk, og allerede omkring træk 15 blev jeg ret optimistisk på egne vegne. Fordelen blev udbygget og jeg indkasserede en bonde og løberparret. Kort efter hele pointet. Det viste sig så at Pouelsten havde spillet remis og nederlaget blev dermed på 5-3. Det kan vi godt leve med, men efter tre klare nederlag i lige så mange kampe skal vi til at score nogle points. Vi ligger sidst i første division. Det vil vi gerne lave om på så hurtigt som muligt. Vi starter på det i næste kamp mod SK68 som SKAL vindes.
Per Skjoldager
2. division
Ned på jorden
Ja, så skete det, der ikke måtte ske. Et kollektivt sammenbrud. I et topopgør i 2.division gruppe 3 mødte vi et Haderslev hold i stærkeste opstilling, som var meget opsatte på at banke os. Grundet et sent afbud, måtte jeg hente en reserve ind, som absolut ikke så ud til at svække holdet. Det startede lovende for os. Efter en times spil havde vi flere gode stillinger, undertegnede vandt en ren bonde, Frank, Christian Dahl, Helge Poulsen og Christian Matico stod vist en anelse bedre. Lige pludselig skete det. Christian Matico kombinerede forkert i en gunstig stilling og måtte give op. Lidt efter tog Helge remis i en forholdsvis lige stilling. Jeg undervurderede en kongemarch og måtte gå efter stillingsgentagelse. 2-1 til modstandere efter lidt over 2 timers spil. På det tidspunkt kunne man se Kim Fuglsang presse for gevinst med sort og Christian Dahl vandt en kvalitet. Aaskov var nærmest nedspillet af deres førstebræt, men fortsatte med at kæmpe. Margaritas parti var ikke langt fremme, begge var godt på vej mod tidnød, så alt kunne ske. Derimod tabte Frank pludselig efter en grim overseelse. 3-1. Op mod tidskontrollen vandt Kim i suveræn stil over sin stærke modstander. Margarita var en kvalitet og bonde under, dog stillingen var tricky, da hun havde en fremskudt fribonde. Aaskov måtte acceptere tabet efter tidskontrollen, dermed blev stillingen allerede 4-2. Alt vores håb hvilede på Christian Dahls skuldre, som stadig havde sin kvalitet. Og, selvfølgelig, håbede vi også lidt, at Margarita kunne snyde sin modstander og holde remis. Der skete hverken det ene eller det andet. Margarita måtte ned, Christian lige så. Facit: et forsmædeligt nederlag på 6-2. Jeg synes vi kæmpede bravt, men ingenting klappede bare sammen for os den dag. Det sker af og til. Nu må vi se fremad mod en anden topkamp mod Skanderborg 2, chancen for en førsteplads er der stadig!
Maxim Konstantinov
19 november 2014
Bundopgør i Vejle.
Ja, det er jo ikke umiddelbart den skønneste overskrift jeg har set omkring Evans 1. divisionshold, men desværre er det rigtigt nok.
Vi spillede allerede i runde to et vaskeægte bundopgør mod det tidligere Skakligahold – Nørre Sundby. Godt nok var vi ikke rigtigt forankret i bunden af divisionen, men vi havde jo som bekendt tabt den første kamp til Viborg. Og man er jo bundhold når man har”tabt alle sine kampe”.
Vi var oppe mod en god modstander, og mine bange anelser holdt stik, selvom det begyndte godt. Hurtige remiser til Kim Skaanning og Christian Iversen. Så var vi i gang. Derefter vandt Tihomir over selveste seniorchefen Bent Sørensen. Godt Tihomir. Men kort derefter tabte Pouelsten. Jeg hørte kun noget med ”…havde jeg ikke set mumle mumle…..”. Men altså 2-2. Det var alligevel ikke så ringe endda.
Jeg selv havde rigeligt at gøre mod Jørgen Jørgensen der snød mig i åbningen for en livsvigtig bonde. Jeg forsøgte at skabe noget der lignede modspil, men det er selvfølgelig ikke nemt når modstanderen både har bonden og den tilhørende kompensation. Men efter tidskontrollen havde jeg alligevel fået forbedret min stilling så meget at jeg kunne øjne en remis. Og dermed blev det. 2½-2½.
En hurtig tur rundt i lokalet fik dog hurtigt optimismen til at fordampe. Lars Desmond stod bare dårligt, og det samme gjorde Henrik. Klart tabt begge partier. Lars Pedersen havde en vanskelig stilling mod Per Andreasen, men jeg troede nu nok at det var den slags Lars kunne holde remis. Men Per filede og filede og til sidst måtte Lars ned. Vi tabte dermed 5½-2½ og har således tabt begge kampe. Nu er vi ægte bundhold. Vi skal måle os mod Aalborg, Herning og SK68. Planen er at mindst to af disse hold slutter under os.
Per Skjoldager
Vi spillede allerede i runde to et vaskeægte bundopgør mod det tidligere Skakligahold – Nørre Sundby. Godt nok var vi ikke rigtigt forankret i bunden af divisionen, men vi havde jo som bekendt tabt den første kamp til Viborg. Og man er jo bundhold når man har”tabt alle sine kampe”.
Vi var oppe mod en god modstander, og mine bange anelser holdt stik, selvom det begyndte godt. Hurtige remiser til Kim Skaanning og Christian Iversen. Så var vi i gang. Derefter vandt Tihomir over selveste seniorchefen Bent Sørensen. Godt Tihomir. Men kort derefter tabte Pouelsten. Jeg hørte kun noget med ”…havde jeg ikke set mumle mumle…..”. Men altså 2-2. Det var alligevel ikke så ringe endda.
Jeg selv havde rigeligt at gøre mod Jørgen Jørgensen der snød mig i åbningen for en livsvigtig bonde. Jeg forsøgte at skabe noget der lignede modspil, men det er selvfølgelig ikke nemt når modstanderen både har bonden og den tilhørende kompensation. Men efter tidskontrollen havde jeg alligevel fået forbedret min stilling så meget at jeg kunne øjne en remis. Og dermed blev det. 2½-2½.
En hurtig tur rundt i lokalet fik dog hurtigt optimismen til at fordampe. Lars Desmond stod bare dårligt, og det samme gjorde Henrik. Klart tabt begge partier. Lars Pedersen havde en vanskelig stilling mod Per Andreasen, men jeg troede nu nok at det var den slags Lars kunne holde remis. Men Per filede og filede og til sidst måtte Lars ned. Vi tabte dermed 5½-2½ og har således tabt begge kampe. Nu er vi ægte bundhold. Vi skal måle os mod Aalborg, Herning og SK68. Planen er at mindst to af disse hold slutter under os.
Per Skjoldager
Heldigste hold i divisionsturneringen
Ja, det er vist det vi kan retmæssigt kalde os, da Evans 2 ligger nr 1 på divisionslistens ranglisteover holdenes performance efter 2 runder. Kampen mod Fredericia så ud til at være lige ifølge rating, hvor vi var lidt overmatchet på de øverste 2 brætter, til gengæld havde vi favoritværdighed på de nederste 3. Det så også fint ud efter de første 2 timer, hvor først Christian Matico havde udspillet sin modstander i en slags kongeinder, derefter kom Christian Dahl på tavlen efter at have udnyttet en fejlagtigt kombi og Kim Fuglsang tog remis i en lige stilling. Efter yderligere en times spil vandt Frank så og vi havde en komfortabel føring.
Dog så de resterende stillinger ikke ud til mange point til os. Farzam kombinerede forkert og sad bagud med en officer, dog med modspil i kraft af fribønder. Margarita kæmpede med de hvide brikker for det halve point i en Benoni, undertegnede og Aaskov sad også i pressede stillinger. Margarita endte med at tabe, til gengæld fik Farzam snydt Jonas Nybo, vandt officer tilbage og sad i komfortabel tårnslutpil som han sikkert konverterede til fuldt point. Dermed var matchen vundet, størrelsen skulle så afgøres på de øverste to brætter. Undertegnede spillede en utraditionel variant i Siciliansk med sort og fik som sædvanligt en presset stilling Da begge spillere var på vej mod tidnød, valgte jeg at bringe brættet i kog for at have illusion for modspil. Det viste sig at være den rette beslutning, da min modstander ikke kunne finde ud hvordan han skulle forsvare kongen mod trykket og gav mig chancer for at vinde det. Jeg kunne så heller ikke se hvordan jeg skulle fortsætte og endte igen i en tabt stilling. Dog var min modstander flink nok til heller ikke se hvordan han skulle sætte mig mat og valgte at gentage stillingen 3 gange. Remis, efter et mærkeligt, men spændende parti.
Tilbage sad Aaskov mod Carsten Bank. Carsten havde et fordelagtigt slutspil med tårne og springere og 3 bønder mod to. Jeg havde dog troen på Aaskovs slutspilsteknik, men det vigtigste er, det havde han også selv! Først blev tårnene byttet og de sad hver med 2 springere og Carstens 2 bønder. Den ene bonde blev byttet, den anden blev der ofret en springer på og dermed remis.
Slutfacit på 5,5-2,5 lyder måske i overkantet, især set i lyset af min og Farzams stillinger undervejs, men modstandere skal jo finde en gevinst når den byder sig.
Jeg vil sige tak til alle, for alle kæmpede på livet løs. De næste 2 kampe vil blive nærmest afgørende for vores chancer for 1. pladsen, og hvis vi kæmper lige så meget, er de pludselig ikke ret så små
Maxim Konstantinov
Dog så de resterende stillinger ikke ud til mange point til os. Farzam kombinerede forkert og sad bagud med en officer, dog med modspil i kraft af fribønder. Margarita kæmpede med de hvide brikker for det halve point i en Benoni, undertegnede og Aaskov sad også i pressede stillinger. Margarita endte med at tabe, til gengæld fik Farzam snydt Jonas Nybo, vandt officer tilbage og sad i komfortabel tårnslutpil som han sikkert konverterede til fuldt point. Dermed var matchen vundet, størrelsen skulle så afgøres på de øverste to brætter. Undertegnede spillede en utraditionel variant i Siciliansk med sort og fik som sædvanligt en presset stilling Da begge spillere var på vej mod tidnød, valgte jeg at bringe brættet i kog for at have illusion for modspil. Det viste sig at være den rette beslutning, da min modstander ikke kunne finde ud hvordan han skulle forsvare kongen mod trykket og gav mig chancer for at vinde det. Jeg kunne så heller ikke se hvordan jeg skulle fortsætte og endte igen i en tabt stilling. Dog var min modstander flink nok til heller ikke se hvordan han skulle sætte mig mat og valgte at gentage stillingen 3 gange. Remis, efter et mærkeligt, men spændende parti.
Tilbage sad Aaskov mod Carsten Bank. Carsten havde et fordelagtigt slutspil med tårne og springere og 3 bønder mod to. Jeg havde dog troen på Aaskovs slutspilsteknik, men det vigtigste er, det havde han også selv! Først blev tårnene byttet og de sad hver med 2 springere og Carstens 2 bønder. Den ene bonde blev byttet, den anden blev der ofret en springer på og dermed remis.
Slutfacit på 5,5-2,5 lyder måske i overkantet, især set i lyset af min og Farzams stillinger undervejs, men modstandere skal jo finde en gevinst når den byder sig.
Jeg vil sige tak til alle, for alle kæmpede på livet løs. De næste 2 kampe vil blive nærmest afgørende for vores chancer for 1. pladsen, og hvis vi kæmper lige så meget, er de pludselig ikke ret så små
Maxim Konstantinov
Abonner på:
Opslag (Atom)