25 januar 2011

Endnu et fremragende resultat af Evans 3 i Mesterklasse 1

Endnu et fremragende resultat af Evans 3 i Mesterklasse 1, søndag den 16. januar 2011 hjemme imod Centrum 1. 5 - 3 !

Vi fik den bedst tænkelige start imod det tidligere divisionshold Centrum 1 fra Esbjerg, da holdet endnu engang ikke kunne komme udenbys med et helt hold. Sejre til Jens Ove Vedel og Christian Iversen uden kampe.

Det var også lykkedes mig, at få klubbens OL spiller Thomine til at spille på 1. bræt, og hun vandt flot. Centrum 1 var stærkt besat på de 4 første brætter, men når man så også kan får Bjørn Laursen med på holdet, er man ALTID sikker på mindst ½ point, og det blev da også tilfældet i matchen her.
Jan og jeg var kommet op imod overmagten, og kunne ikke stille meget op. Selvom jeg på et smart dronningetræk kom en bonde foran, blev jeg stille og roligt spillet "helt ud af lokalet".
En skulderskadet Børge Guldager opnåede en flot remis i et tårn, bonde slutspil med en bonde mindre, og farvoritten Anders Andersen på 6 bræt vandt sin 3. sejr ud af 4 mulige på Evans 3 holdet.

Vi ligger på en flot 4. plads med kun 3 points op til førerholdet Kolding 1.

Søndag den 30. januar gælder det så udekampen i 5. runde imod Horsens 1.

Vi har endnu ikke tabt en holdkamp, så jeg tror på en smal sejr til os - men 4-4 vil også være et flot resultat.

Holdleder Max E. Hansen

Evans 3 i Mesterklasse 1