Svær udekamp

Førsteholdets første kamp var en svær en af slagsen. Viborg anser jeg for at være et af de bedste hold i divisionen. De har stærke folk på de tre første brætter og nedefter et godt og homogent mandskab.

Evans har jo desværre mistet sin normale førstemand Carsten Bank Friis samt Søren Rix i forhold til sidste sæson, så der er ikke meget der tyder på at vi kan være med i toppen af rækken. Tværtimod.

Til dagens kamp var der debut til Christian Iversen som spillede sin første kamp på klubbens bedste hold. Christian blev dagens helt, idet han som den eneste vandt sit parti for Evans. Han stod godt nok næstbedst i lang tid, ja vel nærmest totalt til tab, men han viste at han kunne kæmpe. Det gav bonus til sidst, da modstanderen lavede en fejl som Christian udnyttede til at tage hele pointet. Flot Christian.

Kampforløbet: En hurtig remis til Pouelsten. Derefter remis til Lars Pedersen efter forslag fra hans modstander. Lars stod lidt i overkanten, men den stærke modstander taget i betragtning var det et godt resultat. Derefter fulgte undertegnede trop med remis i et helt lige slutspil. 1½-1½.

Et hurtigt kig rundt i lokalet gav desværre ikke håb om et godt resultat. Kim Skaanning var to bønder bagefter med ringe eller ingen kompensation. Tihomir stod ok, men mod en meget stærk modstander. Ned til Svane der var under hård belejring. Positionelt tabt. Lars Desmond ligeledes, og Christians parti var totalt tabt. Det så ikke godt ud. Men Svane kæmpede fremragende og hans modstander måtte virkelig slide grundigt i det før han i kampens sidste parti kunne tage hele pointet. Som allerede beskrevet lykkedes det Christian med hjælp fra lykkens gudinde at snuppe hele pointet. Tihomir kom til at stå en anelse bedre men det var ikke nok til for alvor at presse modstanderen. Remis.

Dermed 5-3 til Viborg. Det er lidt under forventet score, men det kunne værre gået meget værre. For en gangs skyld smilede heldet til os. Lad os håbe det bliver ved med det. Som Capablanca engang har sagt: ”Det er bedre at være heldig end at være god”.


Per Skjoldager