Sådan en følelse sad jeg med efter kampen. Vi tabte igen unødvendigt, førstepladsen kan nu kun ses i glimt. Matchen mod Skanderborg 2 startede med udeholdet som lille favorit, især i kraft af øverste 2 brætter var +2200. Kampen var mere lige end jeg forventede. Efter en times spil gik jeg en runde for at kigge på andres stillinger. Christian Matico havde gang i en spændende Grünfeld, som så umiddelbart godt ud for Hvid. Helge havde behagelig stilling med Sort, som allerede begyndte at flade ud. Christian Dahl og Kim Fuglsang var lige kommet ud af åbningen, hhv Panov-varianten i Caro-Kann og Sveshnikov i Siciliansk, Frank havde ligeledes gang i Siciliansk, dog Kan-varianten, Farzam stod anelse bedre, syntes jeg, i en Hollandsk Leningrad. Aaskov kom i store problemer lige efter åbningen, ligeledes Caro-Kann, så det parti havde jeg kun svage forhåbninger til. Undertegnede forsøgte at spille skarpt ved at ofre en bonde i Grünfeld (man skal jo presse disse stærke folk for at tage vigtige beslutninger, ellers bliver man kørt over positionelt), som der dog ikke blevet taget imod. I stedet valgte min modstander at angribe min kongestilling (hvorfor mon?:-), dog var angrebet lige til at afslå, hvilket også blev gjort. Imens, tog Helge remis i en lige stilling. Kort efter tabte Christian Matico efter formentlig at have undervurderet modstanderens angrebsmuligheder. Lykkeligvis vandt Farzam ubesværet efter ca 2 times spil, så vi stod lige på papiret. Kvarter senere opgav Aaskov at forsøge at holde stillingen som længe så forfærdelig ud. Min stilling så meget lige ud, jeg vovede endda at tilbyde remis, hvilket blev naturligvis afslået. Få træk efter kom der så et træk hvilket fik mig til at ryste på hovedet. Min modstander gik frivilligt ind i et slutspil hvor jeg havde bedste chancer i kraft af en fribonde og i forsøg på at undgå skak gik ind i en binding, hvilket tillod at mig at vinde tårn på stedet. Min modstander var selv nærmest chokeret da det gik op for ham, men efter kort betænkningstid, valgte han at gøre ende på sine lidelser ved at gå hurtigt mat. Mens vi gik ud at analysere, spillede Frank en kampremis. Kims modstander, en ung gut ved Jonas Bjerre, som de fleste kender, rev Kims stilling i stykker både positionelt og taktisk. Christian Dahl tabte ligeledes efter lang kamp. Facit 3-5 til modstanderen. Ikke andet at sige end at vi må op på hesten igen, forsøge at slå de resterende 3 hold og håbe på det bedste
Maxim Konstantinov