31 januar 2017

Fair resultat


Overskriften burde egentlig havde været ”Første skuffelse”, men for det første var der jo ingen egentlig skuffelse, da vi tabte ikke, og for det andet antyder ordet ”første” at der skal blive ”anden”, hvilket der så jo ikke skal:-) Nå. Topkampen mod Horsens blev spillet i klubbens lokaler og startede egentlig rigtig fint, idet undertegnede var færdig allerede efter lidt over en time og der stod mat til modstanderen på brættet. Åbningen var Hollandsk med 2.Lg5 og det kendte modstanderen ikke godt nok. Afslutning af partiet fortjener et diagram, som I jo kan prøve at løse selv:
Hvid trækker og sætter forceret mat i få træk.

En halv time blev Christian Dahl færdig, han vandt med Sort over Søren Grymer i Kongegambitten. På resten af brætterne så det nogenlunde lige ud, Svane stod nok endda i overkanten, Christian Iversen havde ligeledes lovende stilling. Hen mod tidnøden begyndte der at komme grus i Evans 2’ maskineri. Først tog Christian Iversen remis i en lige men behagelig Englænder, dog tiden pressede. Dernæst spillede Aaskov forkert i tårnslutspillet (ja, det sker også for ham) og måtte ned. Reserven Bjørn kæmpede også længe med først én, så to bønder under i løberslutspil og måtte ligeledes kapitulere. Jørns franskmand så længe meget lige ud og han enedes om remis med Anders Munch. 3-3. Der var så 2 partier tilbage, hvor vi egentlig troede at Henrik ville vinde sit tårnslutspil, hvorimod Kim skulle tabe. Men det er derfor skak er så sjov til tider, at den er uforudselig. Begge partier endte remis på mirakuløs vis, hvilket dog ikke påvirkede resultatet. 4-4 blev det, hvilket i sig selv er udmærket resultat. Vi ligger stadig behageligt på 1.pladsen, meget skal gå galt hvis vi ikke også er det efter 2 runder mere.

Maxim Konstantinov